Jyske Vestkysten, Varde, 5. jan. 2020

''Det er området her ved 150 kilovolt højspændingsledningen, som skal omdannes til byggegrunde i Næsbjerg. Men Preben Friis-Hauge (V) vil ikke byggemodne området, førend masterne er kommet ned, da han ikke stoler på Energinet. ''
''Trods ny lokalplan bliver der derfor ikke byggemodnet nye grunde, så længe højspændingsmasterne står der.''

''Næsbjerg: Armene kom i vejret, da Energinet i efteråret 2019 meldte ud, at 150 kilovolt højspændingsledningen fra Lykkegård til Karlsgårde ikke - som tidligere meldt ud - skulle erstattes af et kabel. Den fjernes helt. En højspændingsledning som i et årti har forhindret en udvikling i Næsbjerg. Ved at den tages ned og ikke skal erstattes, så er det muligt allerede i år at byggemodne noget af det område, som Varde Kommune har købt til byggegrunde. Men det kommer ikke til at ske, hvis det står til plan- og teknikformand Preben Friis-Hauge (V) i Varde Kommune.

- Jeg stoler ikke på Energinet. Jeg vil have lov til at være bekymret. Jeg vil ikke være med til at sælge grunde, hvis masterne ikke er taget ned, siger Preben Friis-Hauge.

Varde Kommune er ellers gået i gang med at lave en lokalplan for det 11 hektar nye boligområde. Men så længe masterne står der, så vil han ikke stå med den risiko, at Energinet alligevel ikke tager dem ned. Og derved går der let tre-fire år, inden Varde Kommune byggemodner området.''

Bemærkninger:
Heldigvis er der mange borgere, der søger SANDHEDEN om Energinet.dks = skiftende regeringernes brudte løfter om kabellægning/ fjernelse af luftledninger ved blot at huske få år tilbage. Løgnene fra skiftende regeringer står i kø med hensyn til at lovgive om kabellægning og ændre loven lige så hurtigt igen. Det er mit klare indtryk, at HVIS der loves kabellægning, så er formålet IKKE at vise et smukt landskab, men kun for at lade skatter og afgifter stige igen. Denne sik-sak strategi vil sikkert fortsætte indtil vi får ærlige politikere og ikke levebrødspolitikere valgt ind i Folketinget.
Sigrid Bluhme

https://jv.dk/artikel/n%C3%A6sbjerg-chok-over-udskydelse-af-pro..
Vis mere

https://jv.dk/artikel/n%C3%A6sbjerg-chok-over-udskydelse-af-pro..
Vis mindre

VIGTIGT - VIGTIGT - VIGTIGT
ALBORG 28. september 2002 08:00
Af: Niels Brauer
https://nordjyske.dk/nyheder/master-og-kabler-til-samme-pris/f3..

''Eltra beskyldes for oppustede priser til ugunst for kabelprojekt''

''AALBORG: Et prisfald på hele 62 procent på kraftige jordkabler til højspænding har fået modstanderne af en omstridt 400 kV-forbindelse gennem Vesthimmerland til sammen med Nørager Kommune at klage til Folketingets Ombudsmand.''

Ebbe Münster: ''Vi kan nu konstatere, at der blev opereret med oppustede kabelpriser, da politikerne skulle vælge mellem de to projekter, og det var til ugunst for det alternativ, vi stor bag, fordi det indebar yderligere 10 kilometer kabellægning, siger talsmand for de såkaldte højspændingsgrupper i Nørager og Arden, Ebbe Münster. Ved licitationen for de jordkabler, der indgår i det projekt, som daværende energi- og miljøminister Svend Auken besluttede sig for i begyndelsen af 2001, lød billigste tilbud for en kilometer jordkabel på 4,7 mio. kr. I beregningerne for de to projekter var en kilometer jordkabel prissat til 12,5 mio. kr. pr. kilometer.''

BEMÆRKNINGER:
I 1998, hvor Energistyrelsen havde godkendt en ansøgning fra Midtjyske Net om etablering af en 400 kV forbindelse på 42 meter høje ''juletræs-gittermaster'' fra station Mesballe til Grenaa Nord (Åstrup), blev en uvidende befolkning oplyst, at alternativet med nedgravning af forbindelsen ville koste ca 1 milliard, mens luftledningerne kostede godt 100 mio. kr.
Lodsejerne kan ikke, som det fremgår af ovenstående, finde et supermarked med jordkabelpriser. Kapelprocenterne VIL / MÅ IKKE UDLEVERE DERES PRISKATALOGER. Direktøren for NKT Cables fortalte mig telefonisk, at HVIS de oplyste / udleverede deres prislister, så ville den danske energibranche ikke handle med NKT.
Aktindsigt i tidligere kabellagte projekter er overfyldt med sletning af jordkabelpriser.
Det er mit klare indtryk, at når energibranchen er for belastet med manipulerende og usande oplysninger, så ændres deres navne, men med de samme mennesker i elselskaberne.
Desværre findes der ikke en TEKNISK OMBUDSMANDSINSTITUTION, hvor frustrerede lodsejere kan få reelle oplysninger om lovligheden i samtlige luftbårne el-transmissioner.
Vis mere

AALBORG: Et prisfald på hele 62 procent på kraftige jordkabler til højspænding har fået modstanderne af en omstridt 400 kV-forbindelse gennem Vesthimmerland til sammen med Nørager Kommune at klage til Folketingets Ombudsmand. - Vi kan nu konstatere, at der blev opereret med oppustede kabelpriser, da politikerne skulle vælge mellem de to projekter, og det var til ugunst for det alternativ, vi stor bag, fordi det indebar yderligere 10 kilometer kabellægning, siger talsmand for de såkaldte højspændingsgrupper i Nørager og Arden, Ebbe Münster. Ved licitationen for de jordkabler, der indgår i det projekt, som daværende energi- og miljøminister Svend Auken besluttede sig for i begyndelsen af 2001, lød billigste tilbud for en kilometer jordkabel på 4,7 mio. kr. I beregningerne for de to projekter var en kilometer jordkabel prissat til 12,5 mio. kr. pr. kilometer. - Beregnet på basis af den pris ville alternativet, der ville genere væsentligt færre mennesker, være økonomisk sammenligneligt med det projekt, Auken valgte, siger Ebbe Münster. Udover projektets bygherre, Eltra, der leverede prisoverslaget på de 12,5 mio. kr. retter klagerne skytset mod Energistyrelsen, fordi embedsmændene der accepterede Eltras regnestykke. Hos Eltra afviser ingeniør Søren Damsgaard, at selskabet pustede kabelprisen op på et urealistisk niveau. - Prisen på kabler med den kapacitet er ikke noget, man kan slå op i et katalog, og ved et projekt i hovedstaden, der blev gennemført i 1999-2000 var prisen godt 16 mio. kr. På den baggrund var 12,5 mio. kr. vores bedste bud, siger Søren Damsgaard, som forklarer det voldsomme prisfald med, at markedet for jordkabler i mellemtiden er kollapset.
Vis mindre

''Strækningen på i alt 50 kilometer luftledninger mellem Struer og Bedsted i Thy er del af en plan om kabellægning af 150 kilovolt-nettet i Nordvestjylland.

-Vi er i gang med at grave kabler ned på strækningen. I løbet af efteråret begynder vi så at fjerne 33 kilometer højspændingsmaster og luftledninger mellem Bedsted og Nors, fortæller hovedprojektleder Svenn Rye fra Energinet.''

Bemærkninger:
Energinet.dk kabellægger mastesystemer på 150 kV og det er glædeligt.
Men hvordan går det med kabellægningen af 60 kV mastesystemet, som de lokale elselskaber har ansvaret for? Disse master med tilhørende luftledninger er særdeles synlige mange steder i Jylland.
Hvorfor er kabellægningen af 60 kV masterne i det åbne land nærmest gået i stå?
Er der nogen, der har indsigt i elselskabernes planer for kabellægning af 60 kV masterne, der ikke er nær så omkostningstunge som mastesystemer på 150 kV?
Vis mere

Energy Supply 10 01 2018
Naboer jubler: Slut med højspænding på master
Der er glæde i Oddesund ved Limfjorden.

Beboerne i byen ved det smalle sund er sluppet af med de højspændingsledninger, som de sidste 50 år har skåret sig gennem det åbne landskab ved fjorden.

- Jeg tør godt sige, at vi alle er glade, siger Lone Børsting, formand for Oddesund Nord Beboerforening og Bådelaug.

(…) Det er Energinet, som har fjernet højspændingsledningerne over Oddesund. Strækningen på i alt 50 kilometer luftledninger mellem Struer og Bedsted i Thy er del af en plan om kabellægning af 150 kilovolt-nettet i Nordvestjylland.

- Vi er i gang med at grave kabler ned på strækningen. I løbet af efteråret begynder vi så at fjerne 33 kilometer højspændingsmaster og luftledninger mellem Bedsted og Nors, fortæller hovedprojektleder Svenn Rye fra Energinet
Vis mindre

''Strømmen er slukket på den sidste 10 kV-luftledning hos Jysk Energi, der har investeret cirka 700 mio. kr. i kabellægning for at styrke leveringssikkerheden til erhvervsliv, familier og turister. Lemvigs borgmester roser selskabet for at udvikle i stedet for at afvikle.''

Bemærkninger: Er Nordjylland mon ikke det sidste sted i Danmark, hvor kabellægning af lavspændingen stadig er aktuel? Hvornår bliver man færdig med at kabellægge 60 kV ? Den er omfattet af samme lovgivning, som 10 kV systemet.

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2017/September/17_09_01..
Vis mere

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2017/September/17_09_01..
Vis mindre

En nedfalden højspændingsledning med 60.000 volt øst for Vinderup betød, at togtrafikken mellem Struer og Skive var indstillet i fire timer tirsdag aften.

(…) Da højspændingsledningen var lige ved jernbanen, var der risiko for, at den kunne røre skinnerne, og derfor fik man hurtigt advaret banestyrelsen, der indstillede togene mellem Struer og Skive.

- Ellers var det en rolig opgave for os. Vores opgave i sådan en situation er at spærre området af, holde øje med at ingen kommer for tæt på og sikre, at der ikke opstår farlige situationer, siger indsatsleder Morten Gräs Jensen fra Nordvestjyllands Brandvæsen.

- Efter der var slukket for spændingen, så vi efter, at der ikke var ild i noget, og så kom elselskabet og satte højspændingsledningen på plads, siger indsatslederen
Dagbladet Holstebro-Struer 28 06 2017

Bemærkninger:
Kabelhandlingsplanen fra 1995 af eksisterende 60 kV luftledninger er forlængst afløst af planer UDEN kabellægning af 60 kV luftledningernettet.
Når vores elregninger er forsynet med op til 70 % afgifter, så er det et folkekrav af få noget for pengene: Kabellægningsplaner for alle luftledninger under 150 kV, mindre kan ikke gøre det!
Vis mere

Vis mindre

Regeringen og en række partier i Folketinget har besluttet at kabellægge og forskønne det nuværende højspændingsnet...

Af Torben Hvidsten
Teknologi, Transmission7. november 2008
Regeringen og en række partier i Folketinget har besluttet at kabellægge og forskønne det nuværende højspændingsnet. Aftalen fokuserer på det mellemlange sigt (ca. frem til år 2040) på en forskønnelse af 400 kV nettet, og en kabellægning af 132-150 kV.
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2008/November/08_11_07A..
Vis mere

Regeringen og en række partier i Folketinget har besluttet at kabellægge og forskønne det nuværende højspændingsnet...

Af Torben Hvidsten
Teknologi, Transmission7. november 2008
Regeringen og en række partier i Folketinget har besluttet at kabellægge og forskønne det nuværende højspændingsnet. Aftalen fokuserer på det mellemlange sigt (ca. frem til år 2040) på en forskønnelse af 400 kV nettet, og en kabellægning af 132-150 kV.

Dansk Energi er tilfreds med aftalen.

- Det er meget positivt, at der nu er kommet en klar udmelding fra politikerne om, hvordan elnettet i fremtiden skal udbygges, så vi kan indpasse store mængder vindkraft fra fremtidige havvindmølleparker og øge samhandlen af el med vores nabolande, siger civilingeniør Niels Christian Nordentoft, Dansk Energi i en kommentar til aftalen.

- Derfor er den politiske aftale meget fornuftig, da den giver den nødvendige opbakning til udbygning af elnettet med kabler. Det skal dog understreges, at det er vigtigt, at der fra politisk side sikres en fornuftig finansiering af kabellægningen og forskønnelsen af højspændingsnettet, siger Niels Christian Nordentoft.

Aftalen går ud på at 400 kV nettet forskønnes med master i nyt og enklere design på udvalgte strækninger. Nye 400 kV forbindelser lægges som kabler. Det skal desuden vurderes, om hele 400 kV nettet kan kabellægges på det meget lange sigt.

132-150 kV nettet skal kabellægges i henhold til en sammenhængende kabellægningsplan. Planen for kabellægning skal bl.a. basere sig på restlevetiden af de nuværende 132-150 kV luftledninger, det tekniske samspil i nettet og de nuværende luftledningers landskabelige miljøpåvirkninger.

I aftalen er ikke meget fokus på elnettet på 50 og 60 kV niveau (elnettets mindre landeveje) hvor mere end 5000 km stadig står som luftledninger gennem landskabet. Det manglende fokus betyder, at 50 og 60 kV nettet fortsat må følge de gængse retningslinjer mht. kabellægning.

- Det er værd at bide mærke i, at der ikke er udmeldt nogen målsætning for kabellægning af 50 og 60 kV nettet. Der er mange flere km luftledning tilbage i landskabet på 50 og 60 kV niveau, end der er på 132-150 kV og 400 kV niveau. Det er således muligt med en yderligere forskønnelse af landskabet der tilmed er billigere pr. km på 50 og 60 kV niveau. Vi anbefaler, at der på samme måde som for 132-150 kV og 400 kV nettet udmeldes nogle konkrete retningslinjer inkl. tidsplan for en kabellægning af 50 og 60 kV nettet, siger Niels Christian Nordentoft.
Vis mindre

Måske bliver højspændings-masterne på Læsø erstattet af kabler.

Energinet er ellers langt med planerne om at renovere de 52 master, men efter et møde med kommunen mandag vil Energinet overveje, om renoveringsarbejdet kan udskydes. I mellemtiden vil Læsø så forsøge at få bevilget penge fra Folketinget til en kabellægning i stedet.

Det oplyser formanden for teknikudvalget på Læsø, Folmer Hjort Kristensen: "Læsø er en ø med en unik natur, som vi lever af som turist-destination. Derfor er det vigtigt, at el-forbindelsen kabellægges nu, hvor chancen byder sig, i stedet for igen at blive renoveret," siger Folmer Hjort Kristensen til DR Nordjylland.

EnergiWatch 10 05 2017
Vis mere

Vis mindre

I 2009 stod et flertal i Folketinget bag en såkaldt kabelhandlingsplan til 384 millioner kroner med retningslinjer for den fremtidige udbygning af det overordnede eltransmissionsnet. Af planen fremgik det, hvordan det eksisterende 132-150 kV-net skulle omlægges fra luftledninger til kabler i løbet af ca. 30 år, eller når ledningerne skulle fornyes.

Nordjyske Stiftstidende 05 05 2017
Vis mere

Nordjyske Stiftstidende 05 05 2017
Større omkostninger ved kabellægning
I 2009 stod et flertal i Folketinget bag en såkaldt kabelhandlingsplan til 384 millioner kroner med retningslinjer for den fremtidige udbygning af det overordnede eltransmissionsnet. Af planen fremgik det, hvordan det eksisterende 132-150 kV-net skulle omlægges fra luftledninger til kabler i løbet af ca. 30 år, eller når ledningerne skulle fornyes.

Den ambitiøse kabelhandlingsplan blev imidlertid nedjusteret og afløst af en netudviklingsplan til 244 millioner kroner i 2013, og der blev således frigivet 140 millioner til en aftale om solceller. Besparelsen blev opnået ved at udskyde nedtagninger af luftledninger og kabellægninger til efter 2020 og optimere netstrukturen.

(…) Der kabellægges kun på udvalgte strækninger gennem naturområder og bymæssig bebyggelse. I forhold til de tidligere politiske rammer for kabellægning betyder det samtidig, at kabelhandlingsplanen fra 2009 ikke vil blive videreført, og at nye 400 kV anlæg vil kunne etableres som luftledninger i stedet for kabler.

- Det er jo en politisk afgørelse, hvis man beslutter, at man hellere vil bruge penge på noget andet, siger projektleder Bjarke Jensen fra Energinet.dk.

I følge Bjarke Jensen har Læsø aldrig været omfattet af kabelhandlingsplanen.

- Nogen har fået det indtryk, at alle luftledninger skulle kabellægges, men det har aldrig været planen, at ledningerne skulle i jorden på Læsø.
Vis mindre

Det er mere end 50 år siden, læsøboerne nødtvungent måtte acceptere, at det daværende Elsam rejste et halvt hundrede højspændingsmaster med ca. 18 km ledninger tværs over øen for at kunne lede strøm fra Jylland over Læsø til Sverige.

Nu tyder meget på, at masterne også kommer til at være synlige på Læsø de næste 40-50 år i modsætning til at blive kabellagt, altså gravet ned, som det sker andre steder i landet. Energinet.dk sendte i marts en skrivelse til alle lodsejere på Læsø, der har ejendomme under ledningerne, med information om en større renovering af ledningerne på øen.

(…) Kirsten og Sven Thyø på Egegårdsvej er nogle af de mange lodsejere, som har højspændingskabler over deres ejendom. De er langt fra begejstrede over, at Energinet.dk vil fremtidssikre den luftbårne højspændingsførelse for de næste 40-50 år. Lige som mange andre læsøboere havde ægteparret Thyø sat deres lid til, at ledningerne ville blive gravet ned, når de skulle fornyes, og Kirsten Thyø har velbegrundede argumenter for en kabellægning:

- Master og ledninger skæmmer vores smukke naturområder.

- Ledningsføringen løber over særlige følsomme og skrøbelige naturområder, der fra anden offentlig instans ofres mange midler på at bevare og skærme.

(…) - Siden Maste-krigen i 60’erne findes der stadigt et stort og reelt ønske fra Læsøs beboere om, at ledningsføringen kabellægges også over øen, så vore naturskønne områder - uden knitrende luftledninger – opgraderes såvel til glæde for øens beboere som for turisterhvervet, som Læsø i fremtiden skal basere en del af sine indtægter på.
Nordjyske Stiftstidende 05 05 2017

Bemærkninger: Turisterne har fordel af transit-masternes placering. På statens naturområder er jævnstrømsforbindelsen selvfølgelig nedgravet, mens de private lodsejere absolut skal have master med tilhørende summende ledninger gjort så synlige som muligt. Der er forskel på, om naturen tilhører staten eller den lille mand!
Læsøboerne kæmpede bravt mod forskelsbehandlingen i 60'erne, og det ser ud til, at Staten er ligeglad med øboernes argumenter for en kabellægning i det næste halve århundrede.
Vis mere

Nordjyske Stiftstidende 05 05 2017
Højspænding over Læsø
Det er mere end 50 år siden, læsøboerne nødtvungent måtte acceptere, at det daværende Elsam rejste et halvt hundrede højspændingsmaster med ca. 18 km ledninger tværs over øen for at kunne lede strøm fra Jylland over Læsø til Sverige.

Nu tyder meget på, at masterne også kommer til at være synlige på Læsø de næste 40-50 år i modsætning til at blive kabellagt, altså gravet ned, som det sker andre steder i landet. Energinet.dk sendte i marts en skrivelse til alle lodsejere på Læsø, der har ejendomme under ledningerne, med information om en større renovering af ledningerne på øen.

(…) Kirsten og Sven Thyø på Egegårdsvej er nogle af de mange lodsejere, som har højspændingskabler over deres ejendom. De er langt fra begejstrede over, at Energinet.dk vil fremtidssikre den luftbårne højspændingsførelse for de næste 40-50 år. Lige som mange andre læsøboere havde ægteparret Thyø sat deres lid til, at ledningerne ville blive gravet ned, når de skulle fornyes, og Kirsten Thyø har velbegrundede argumenter for en kabellægning:

- Master og ledninger skæmmer vores smukke naturområder.

- Ledningsføringen løber over særlige følsomme og skrøbelige naturområder, der fra anden offentlig instans ofres mange midler på at bevare og skærme.

(…) - Siden Maste-krigen i 60’erne findes der stadigt et stort og reelt ønske fra Læsøs beboere om, at ledningsføringen kabellægges også over øen, så vore naturskønne områder - uden knitrende luftledninger – opgraderes såvel til glæde for øens beboere som for turisterhvervet, som Læsø i fremtiden skal basere en del af sine indtægter på.
Vis mindre

Kabellægning af alle 132 kV og 150 kV luftledninger skal ifølge kabelhandlingsplanen kabellægges og det er Energinet.dks ansvar, at opgaven udføres.
Kabelhandlingsplanen omfatter også 60 kV nettet, som de regionale elselskaber står for, men pudsig nok, så er det langt fra alle, der har udarbejdet en plan for 60 kV luftledningernes endeligt. Elselskaberne har generelt mere lyst til at bruge pengene på forretningsområder, der IKKE forbedrer miljøet.
Dansk Energi, den 3. maj 2014
Vis mere

Nye højspændingskabler for 500 mio i Nordvestjylland
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen har givet sin accept af, at Energinet.dk investerer i det godt 500 mio. kr. dyre kabellægningsprojekt fra Struer over Mors og til Skive.​ Det skriver det statsejede transmissionsselskab på sin hjemmeside.

- Mellem Struer og Bedsted i Thy vil 47 kilometer højspændingsmaster blive erstattet af et kabel, som fortsætter hen over Mors, hvor der skal bygges en ny transformerstation. Stationen skal muliggøre, at nye vindmøller i området kan sluttes til elnettet. Fra Mors fortsætter kablet til Bilstrup ved Skive, skriver Energinet.dk.

Projektet er et af de første i kabelhandlingsplanen, som over de næste 20 år skal resultere i, at alle luftledninger på 132 og 150 kilovolt – i alt 3.200 kilometer - erstattes med kabler i jorden. Samtidig omstruktureres nettet, så det tilpasses fremtidens energisystem baseret på vedvarende energikilder som sol og vind. Det nye kabel i det nordvestlige Jylland skal være klar til drift i 2017, hvorefter master og ledninger pilles ned, fremgår det.

http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER/Nyheder/Sider/Groent..

Bemærkninger: Vi ved ikke, om kabellægningen er a la Djursland, hvor man nedgravede "luftledninger", dvs at lederne lå med en meters afstand og 0-ledningen surret fast omkring den midterste leder. Den slags nedgravninger har lige så mange skadelige magnetfelter som synlige ledninger, og der er miljømæssigt kun synet til forskel.

Vis mindre

Det Energipolitiske Udvalg 2010-11
L 87 Bilag 13, offentligt:
Muligheder for de regionale 132/150 kVs transmissionsvirksomheder for at opfylde L 87 krav om ejermæssige adskillelse.
Dansk Energi arbejder med en plan A og en plan B, men ifølge Notatet kan det ske på flere planer end de to, som skitseret af Dansk Energi.
Vis mere

Klik her for at læse mere
Vis mindre

Forfatteren til www.lastoilshock.com, David Strahan, vil have politikerne til at sætte deres lid til et nyt kæmpetransmissions net til VE-energi (sol og vind), der en gang for alle 'trækker stikket ud på de beskidte brændstoffer'.
New Scientist, 14. marts 2009
Desværre klamrer danske Energinet.dk sig stadig til fortiden med udbygningen af eksempelvis 400 kV-forbindelsen i Midtjylland til milliarder af kroner.
Vis mere

Klik her for at læse mere
Vis mindre

Poul-Frederik Bach, der har tjent elbranchen i 41½ år, skriver om Konti-Skan forbindelsen fra 1965 (Jævnstrømsforbindelsen via Læsø), at begrundelsen for dens etablering er transitindtægter, hvor investeringen kun havde en tilbagebetalingstid på 7 år. Det gav de systemansvarlige blod på tanden!
I 1970 fravælges en spænding på 220 kV, fordi springet fra 150 kV til 220 kV var for lille.
Vis mere

Landsforeningen 'Frie Elforbrugere' har et link, hvor konsulent Poul-Frederik Bach beretter om sit virke på godt og ondt inden for elbranchens top.

En ikke ubetydelig omtale får transitforbindelserne i Danmark. Man måtte vælge dem med omtanke, fordi der "Med transitten fulgte betydelige nettab, og så gjorde det en forskel, om maginalproduktion blev placeret i nord eller i syd."

Det er velkendt også for græsrodsbevægelserne, at med vekselstrøm hører betydelige nettab i modsætning til jævnstrøm, og derfor lå det ligetil i forbindelse med borgermøderne om Anholt Havmøllepark, som skal producere transitstrøm til sjællænderne, at gøre opmærksom på, at det eneste rigtige er at føre strømmen direkte til Sjællands nordkyst.

Den første udlandsforbindelse til Norden stammer fra 1965 med etableringen af Konti-Skan forbindelsen fra Stenkullen i Sverige til Vester Hassing nord for Limfjorden ved Nørre Sundby. Forbindelsen er en 400 kV's jævnstrøms-forbindelse på 250 MW.
"Konti-Skan forbindelsen virkede som et beskyttelsesfilter, idet uro på nettet ikke forplanter sig gennem jævnstrømsoverføring. Trods sine børnesygdomme tjente forbindelsen sig hjem på 7 år.

Med fast familiær kontakt til Læsø, som Konti-Skan forbindelsen krydser, husker jeg læsøboernes mastekamp i 1960'erne mod forbindelsen, fordi forbindelsen blev kabellagt på statens jorde, men fremført på master på privatejendom - og det er der ikke rettet op på efterfølgende.
Vreden i øbefolkningen sidder dybt og senere restriktioner som Folketingets beslutning om, at det f.eks. kun var lovligt at holde en bestemt slags bier på øen, den brune bi, blev efterlevet efter "Læsøloven".
Tryk avler modtryk og den læresætning burde politikerne og embedsmændene huske på, når der gennemføres transitforbindelser uden at lodsejerne føler processen demokratisk gennemført eller nogen form for berettigelse af projekterne. Lodsejerne har intet sted at kunne gå hen og få efterprøvet lovligheden af Energinet.dks mange ønsker om at tjene penge via vekselstrøms-transitforbindelser.

Udlandsforbindelsen Konti-Skan indtjening viste sig at være en rigtig god indtægtskilde, og det gav de systemansvarlige mod på at tjene penge. Forbindelsen skulle videreføres til Tyskland!

I Nordtyskland fremførtes transitstrøm med spændinger på 110 kV og 220 kV og først længere mod syd blev spænding på 280 kV almindelig. I Danmark var den højeste spænding intil 1970 på 150 kV.

Springet fra 150 kV til 220 kV som næste spændingsniveau var for lille. Derfor blev ledningen Kiplev syd for Aabenraa til Tange ikke bygget for 220 kV, men for 400 kV. "Der indførtes 400 kV for at sikre, at det på sigt ville være muligt at undgå at indføre 220 kV som spændingsnveau i Danmark", skriver Poul-Frederik Bach. Transitforbindelsen blev overdimensioneret, idet 400 kV-forbindelsens effektoverførsel var mere end 6 gange behovet for at transportere 250 MW fra Sverige til Tyskland.

Den slags overdimensionering går ikke i dag uden at lodsejerne kører retssager mod de systemansvarlige (2010: Energinet.dk er ansvarlig for 400 kV niveau).
Kilde: Poul-Frederik Bach: http://www.pfbach.dk/4_aartier.pdf
Sigrid Bluhme: Evt. kommentarer sendes til sigrid.bluhme@nrdn.dk
Vis mindre

"Med dannelsen af Energinet.dk i 2005 skete der et paradigmeskift i dansk elforsyning, der tidligere var ledet af ingeniører. Dansk elforsyning plejede ellers at være førende med integration af vindenergi," skriver Kent Hans Søbrink i Ingeniøren
Typisk dansk, at man skrotter et godt system til fordel for noget mindre godt.
Vis mere

Klik her for at læse mere
Vis mindre

Ingeniøren, fredag den 22/10 2010:
"Billedet er tindrende klart: HVDC er en helt afgørende fremtids-teknologi, som bryder igennem nu i projekt for projekt kloden rundt. For eksempel når Google finansierer et helt nyt kabel langs den amerikanske østkyst. Som altid ved teknologispring gælder det om at blive dygtig i en fart, fordi den erhvervede viden trækker de næste mange projekter. Hvilket vi så bemærkelsesværdigt nok ikke satser på - for eksempel på havmølleområdet, hvor det er ganske oplagt at HVDC-teknologien er egnet. Men vi bygger gammeldags AC-forbindelser, hvilket klart svækker vores to store vindmølle-producenter.
HVDC-toget kører, men vi kan nå at komme på omgangshøjde, for eksempel ved at kræve HVDC-linjer til havmølleparkerne og ved at begynde omlægningen af vores højspændingsnet. Det burde være helt indlysende, at den fremtidlige løsning er at lave generatorens AC om til noget HVDC, føre denne i land og først konvertere til AC igen når der er brug for det.
Energinet.dk burde for længst have lagt en tilsvarende plan, for at lave hele 400kV nettet til HVDC-bus og have fyret op under AAU og DTU så nogen begyndte at bygge 400kV/132kV DC/DC convertere..."
Vis mere

Kopier dette link ind i din browser

http://ing.dk/artikel/113179-leder-ve-kraever-hoejspaendt-jaevn..

og læs hele artiklen med 12 bemærkninger
Vis mindre

Miljøcenter Odense svarer med 4 måneders forsinkelse. Gennemgang af ny procedure for gennemførsel af Den Midtjyske Elmotorvej.
Vis mere

Klik her for at læse teksten
Vis mindre

Erstatning for værdiforringelse på grund af luftledningsanlæg:
Energinet.dk mod Landbrug & Fødevarer som mandatar for Jørgen Lykkemark Sørensen. Sagen var anlagt af Energinet.dk og Energinet.dk tabte sagen både i Landsretten og i Højesteret.
Sagen handler om NABORETSLIGE GENER. Læs bemærkninger.
Vis mere

Referat fra Højesterets hjemmeside:

Erstatning efter naboretlige regler for værdiforringelse på grund af luftledningsanlæg.

I 2003/2004 blev et 400/150 kV-luftledningsanlæg på en delstrækning i det jyske højspændingsnet sat i drift. Anlægget, som Energinet.dk var ansvarlig for, var placeret tæt ved Jørgen Lykkemark Sørensens landbrugsejendom, der hverken afgav jord eller blev pålagt servitutter i forbindelse med etablering af anlægget. Ved ibrugtagningen af anlægget nedtog Energinet.dk et andet og mindre luftledningsanlæg. Det var ikke muligt for Jørgen Lykkemark Sørensen og Energinet.dk at blive enige om størrelsen af erstatningen for den værdiforringelse, som anlægget havde medført for ejendommen. Taksationskommissionen fastsatte skønsmæssigt erstatningen til 1,5 mio. kr.

Herefter anlagde Landbrug & Fødevarer som mandatar for Jørgen Lykkemark Sørensen sag mod Energinet.dk med påstand om yderligere erstatning på 1.775.000 kr. Energinet.dk påstod frifindelse.

Under landsrettens behandling af sagen vurderede to skønsmænd, at anlægget havde medført en væsentlig forringelse af værdien af Jørgen Lykkemark Sørensens ejendom. Værdiforringelsen på boligen var 700.000 kr. som følge af DOMINANS, SUNDHEDSRISIKO, MISTET HERLIGHEDSVÆRDI og i mindre grad STØJGENER. Heri skulle fragå 250.000 kr. for værdiforøgelse ved nedtagning af det gamle anlæg. Værdiforringelsen på driftsbygningerne var 2.825.000 kr., fordi ejendommens omsættelighed var væsentligt nedsat. Ejendommen ville i en handel sandsynligvis blive solgt til sammenlægning.

Højesteret fastslog, at ejendommen – på grund af det dominerende ledningsanlæg – ved et salg sandsynlig­vis ville blive sammenlagt med en anden landbrugsejendom med den heraf følgende nedsatte værdi af såvel bolig som driftsbygninger. Det var ikke godtgjort, at skønsmændene ved deres erklæring havde haft som udgangs­punkt, at det var ejendom­mens størrelse og indretning og ikke ledningsanlægget, der begrun­dede, at ejendommen mest sandsynligt kun ville kunne sælges til sammenlægning. Skønsmændenes forklaring for landsretten gav ikke for­nødent grundlag for at nå til et andet resultat. På den baggrund havde Jørgen Lykkemark Sørensen godtgjort, at anlægget havde medført, at værdiforringelsen af hans ejendom væsentligt oversteg taksationskommissionens vurdering. Derfor gav Højesteret ham medhold i påstanden om yderligere erstatning og stadfæstede dermed landsrettens dom. (Dissens).

BEMÆRKNINGER: På et Taksationskommisionsmøde den 18. maj 2009 hos Hans Anton Høj og Hans Jørgen Høj svarede Energinet.dks repræsentant Kristian Andersen på et spørgsmål fra Kommissionens formand, professor dr. jur. Orla Friis Eriksen, at Lykkemark-sagen om erstatning for SUNDHEDSFAREN først kom for retten i Højesteret engang til august. Hermed talte Energinet.dk direkte imod sandheden for øjnene af ikke mindre end 12 fremmødte repræsentanter til mødet. Hvorlænge kan Energinet.dk komme godt fra at lyve åbenlyst om alt, som ikke lige passer ind i deres dagsorden?
SB
Vis mindre

Planstyrelsen: "Fastlæggelsen kan efter Planlovens § 3, stk.2 imidlertid også ske gennem et Landsplandirektiv, når nationale og samfundsmæssige hensyn taler herfor." Den reelle baggrund for KONTEK-forbindelsen er, at der åbnes mulighed for eksportindtægter.
Vis mere

Landsplandirektiv for KONTEK-forbindelsen

Planstyrelsen: "Fastlæggelsen kan efter Planlovens § 3, stk.2 imidlertid også ske gennem et Landsplandirektiv, når nationale og samfundsmæssige hensyn taler herfor." Den reelle baggrund for KONTEK-forbindelsen er, at der åbnes mulighed for eksportindtægter.

KONTEK-forbindelsen er idriftsat 1995

Elkraft a.m.b.a. var den systemansvarlige og ansøgte Energistyrelsen om godkendelse af et 400 kV anlæg efter elforsyningslovens §5, stk. 1, nr. 5 hele fire gange.
Første gang var i brev af 15.10. 1991 og senere ansøgninger er dateret den 03.12. 1992, den 05.04. 1993 og den 29.04. 1993. Godkendte ansøgninger er annulleret til fordel for de seneste.

KONTEK-forbindelsens opgave er at etablere en elektrisk forbindelse mellem Sjælland og Tyskland eller mere præcist en 400 kV transitforbindelse fra Sverige via Helsingør, sydpå via Køge til Gedser, derfra via et søkabel til Markgrafenheide (Rostock) i Tyskland.
Første etape fra Helsingør til Køge (Bjæverskov) er bygget på 400 kV-master, og i den første ansøgning ønskede ELKRAFT forbindelsen skulle bestå af:

75 km. jævnstrømsluftledninger
33 km. vekselstrømsluftledninger
51 km. søkabel
13 km. landkabel
Projektet skulle bruge:
200 stk. jævnstrømsmaster på mellem 33 og 40 's højde
100 stk. vekselstrømsmaster på mellem 43 og 51 m's højde

'Aktionsgruppen mod Masteskove på Midt- og Sydsjælland' fik forpurret masteløsningen og i stedet kom forbindelsen til at bestå af:

Ca. 53 km. jævnstrømslandkabel fra Bjæverskov til Storstrømmen
Ca. 7 km. jævnstrømssøkabel under Storstrømmen
Ca. 50 km. jævnstrømslandkabel fra Storstrømmen til Gedser
Ca. 45 km. jævnstrømssøkabel fra Falster til Markgrafenheide
(Rostock). Dertil kommer jævnstrømslandkablet på tysk grund, så den totale jævnstrømskabelstrækning bliver ca. 170 km.
Bygning af konverterstationer på Sjælland og i Tyskland m.v.
Anslået samlet pris: 1.710 mio.kr. i 1991-priser.

Landsplandirektiv:
"Den normale procedure for fastlæggelse af ledningsanlæg i regionplanerne sker gennem regionplantillæg via forudgående forhandlinger mellem de berørte amter, kommuner og elselskaber. Fastlæggelsen kan efter Planlovens § 3, stk.2 imidlertid også ske gennem et Landsplandirektiv, når nationale og samfundsmæssige hensyn taler herfor.
Efter anmodning fra Energiministeriet/Energistyrelsen har miljøministeren i brev til Planstyrelsen af 30. januar 1992 besluttet, at KONTEK-projektet skal gennemføres via et landsplandirektiv. Landsplandirektivet får retsvirkning som regionplan og fastlægger selv linieføringen efter forhandlinger med de berørte amter, kommuner, statslige myndigheder og elselskaber."

Energistyrelsen skriver i sin godkendelse af anlægget bl.a.:
"KONTEK-forbindelsen skaber forbindelse mellem ELKRAFT – og dermed også de skandinaviske elsystemer – og de kontinentale systemer. Forbindelsen skal endvidere ses i sammenhæng med det kommende Storebæltskabel, som ventes idriftssat i 1997. (Forventes færdigt 2010 red.)
KONTEK-forbindelsen vil fremme en øget samhandel med elektricitet mellem de forskellige elsystemer, hvilket vil skabe mulighed for at opnå samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele. Forbindelsen vil således skabe mulighed for indtægter fra eksport og transit af el og fortrængning af mere miljøbelastende elproduktion i de tidligere østlande."

Og videre hedder det:
"Etableringen af forbindelsen til andre elsystemer kan afhjælpe eventuelle problemer med overskydende elektricitet, der fremkommer som følge af den stigende kraftvarmeproduktion."
"KONTEK-forbindelsen vil komme til at betyde en styrkelse af forbindelserne mellem de nordiske elsystemer, der domineres af vandkraft, og elsystemerne på kontinentet, der domineres af termiske kraftværker."

LANDSPLANDIREKTIVET for KONTEK-forbindelsen kaldes for "Cirkulære om reservation af arealer til en 400 kV-højspændingsforbindelse fra Bjæverskov ved Køge på Sjælland til Tyskland". Cirkulæret har nr. 92 af 24. maj 1993.
Den 28.01. 1993 har Miljøministeriet udstedt et Landsplandirektiv for den sydlige delstrækning.
Kilder: Elkraft d. 5.04.93 til Energistyrelsen; Energistyrelsen 1992-09-04 J.nr.6458-0010; Energistyrelsen 1992-12-10; Energistyrelsen 1993-05-14; Planstyrelsen 11/03 1992 J.nr.:P 115-0049; Landsplandirektiv Journal nr.36155-0003

Bemærkninger:
Den reelle baggrund for KONTEK-forbindelsen er, at der åbnes mulighed for eksportindtægter. Danmark vil kunne opnå valutaindtægter gennem salg af overskydende strøm til udlandet og ved transmission af strøm fra udland til udland. Tilsvarende vil danske forbrugere kunne få strøm fra udlandet, hvis den produceres billigere der.
Det er enkelt at trække en parallel til Den Midtjyske Elmotorvej, men totalt uforståeligt, at den blev bygget med vekselstrømsluftledninger. Den næste mastekamp bliver at få banket Energinet.dk på plads og vinde politikernes forståelse for, at en renovering af linien betyder en total kabellægning med jævnstrøm. Første afsnit af linien står allerede færdigt i elknudepunktet Tjele.
Følg transitten gennem Danmark minut for minut på http://www.energinet.dk/Integrationer/ElOest/ElsystemetLigeNu/e..
SB
Vis mindre

Klokkeklart svar på spørgsmålet: "Kan et distributionsselskab ekspropriere til nye linjeføringer uden at kunne dokumentere et reelt behov?"
Vis mere

Mastemodstanderne har såvel på Sjælland som i Jylland peget på, at linjeføringerne ikke må etableres før der er et DOKUMENTERET BEHOV for yderligere overføringskapacitet. Dokumentationen skal indeholde beregninger på, at den nødvendige overføringskapacitet har betydning for forbrugernes forsyningssikkerhed – og ikke blot beregninger på, at der er en strømproduktion (den kan let være større end der reelle forbrug), der skal føres "væk". Er det tale om, at strømmen skal føres væk er det tegn på et transmissionsbehov, hvor strømmen ledes videre til et el-knudepunkt og derfra videre til udlandet / andre områder af landet.
Vigtigt: Der skal ikke etableres større overføringskapacitet end højst nødvendigt. Teknologierne og de energipolitiske målsætninger vil overhale de nuværende flere gange inden for de nærmeste årtier.

I forbindelse med Midtjyske Nets ønske om Elmotorvejen på Østdjursland (den gik under det falske navn: "150 kV forbindelsen Mesballe -Åstrup") havde Protestbevægelsen den 8. april 1998 foretræde for Miljø- og Planlægningsudvalget. I forlængelse af dette møde stillede udvalget bl.a. spørgsmål 126 (Alm. Del – bilag 143) til Miljø- og Energiminister Svend Auken:

Spørgsmål 126
"Kan et distributionsselskab ekspropriere til nye linjeføringer uden at kunne dokumentere et reelt behov?"

Svar
"Nej. Ifølge Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan boligministeren, når almenvellet kræver det, tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet."

Grundlovens § 73 handler om almenvellet for danskerne og ikke for mennesker i udlandet. Vi har stadig til gode at få denne § afprøvet ved domstolene inden der etableres eller renoveres elmotorveje.
Vis mindre

Marianne Bender: "I kan nægte at lade jer ekspropriere, idet en ekspropriation kun kan foretages, hvis der er tale om byggerier, der etableres for "almenvellet".
Vis mere

Vaarst den 26. feb. 1998

Vedr.: Informationsmøde om etablering af 150 kV. ledning fra Åstrup til Mesballe

Jeg er utrolig ked af det – men det er mig fysisk umuligt, at komme til jeres møde i aften.

Jeg er på den anden side helt sikker på, at I har den nødvendige kompetence – og det nødvendige mod til at fremføre jeres holdninger og synspunkter i aften.

Efter vores samtaler – og efter at have læst det tilsendte materiale (jeg skal nok returnere det en af de nærmeste dage), er der nogle ting, jeg gerne vil kommentere.

Det ser umiddelbart ud som om, at amtet har opfyldt sine forpligtelser – både i forbindelse med offentlighed og VVM-vurdering. Ud fra det materiale, jeg har modtaget, kan jeg dog ikke se, hvilket baggrundsmateriale VVM-vurderingerne bygger på. Min umiddelbare vurdering er, at man kommer meget let hen over spørgsmål som:

1. Behov for en ny linieføring på 42 meter høje master.
2. Muligheder for kabellægning.

Det er disse to spørgsmål, der skal gøres centrale.

Behov for en ny linjeføring på 42 meter høje master.

Før el-selskabet kan få lov til at bygge en ny linieføring, skal der gives en godkendelse af Energistyrelsen ( Denne godkendelse - og ansøgning om samme, bør I rekvirere ved hjælp ar jeres ret til aktindsigt.*) Godkendelsen til at bygge ny linieføring gives for en årrække, indenfor hvilken el-selskabet skal sætte projektet i gang. Hvis den tidsfrist, der er angivet i godkendelsen er overskredet, skal el-selskabet ansøge om nu godkendelse. Hvis el-selskabets godkendelse er ved at løbe ud – eller allerede er for gammel, kan dette få en afgørende betydning for etableringen af linien.
Hvis el-selskabets godkendelse er i orden, må I kigge på de argumenter, der er angivet i deres ansøgning om godkendelsen af linien. Her er det meget vigtigt, at de har deres dokumentation i orden. For at kunne ekspropriere (til master + transformeranlæg m.v.) skal el-selskabet kunne dokumentere, at der er et forsyningsmæssigt behov for at lave en ny linieføring. I skal derfor stille spørgsmålet: ” I hvilke situationer vil der være forbrugere der ikke kan få strøm, hvis linien ikke bygges?”

Hvis der er et dokumenteret behov for, at det er af forsyningsmæssige årsager, at linien skal bygges, er det en samfundsmæssig opgave, at finde den rigtige linieføring. Da det er en forholdsvis kort strækning, det drejer sig om, er der jo ikke mange placeringsmuligheder, da man logisk nok vil finde den kortest mulige vej imellem de to punker (Åstrup og Mesballe). Samtidig vil el-selskabet have ret til at ekspropriere. I den situation skal I naturligvis gå ind og forhandle med el-selskabet for at få så god en pris ( og erstatning for tabt ejendomsværdi) som muligt. ELSAM har i den forbindelse meldt ud, at de betaler (køber) ejendomme, der ligger indenfor en radius af 50 m. fra en 400 kV-ledning. Hvilke regler, de har i forbindelse med 150 kV-ledninger, ved jeg ikke, men de har sikkert lavet nogle lignende erstatningsregler herfor.

Hvis der ikke er et dokumenteret behov for at linieføringen skal bygges, kan I nægte at lade jer ekspropriere, idet en ekspropriation kun kan foretages, hvis der er tale om byggerier, der etableres for ”almenvellets vel”. Om ekspropriationen kan gennemføres, vil i det tilfælde blive et spørgsmål, der skal afgøres af retslig vej.

Uanet det ene – eller det andet, skal I bede om, at få el-selskabets langsigtede planlægning for den ønskede linieføring. - Hvad skal de bruge de 42 m. høje master til? Hvis der er planer om at hænge 400 kV ledninger derpå – måske indenfor en overskuelig årrække – er det jo det, der skal laves VVM-vurdering på! - Samtidig vil erstatninger m.v. pludselig blive helt anderledes. Hverken I – eller amtet – må lade jer ”narre” til ”kun” at skulle tage stilling til en 150 kV-ledning, hvis el-selskabets reelle hensigter er noget større. Derfor skal I bede om dokumentation for den langsigtede planlægning – og sørge for at få det på skrift!

Muligheder for kabellægning.

Der er absolut muligheder – både tekniske og økonomiske – for at lægge en 150 kV-ledning i kabler. På den korte strækning, der her er tale om, vil det være en let sag for el-selskabet. (I ELSAM-området er man generelt imod kabellægninger, hvorimod ELKRAFT (på Sjælland) er langt mere fremkommelige og allerede har lagt deres første kabler. Amtets behandling (VVM-vurdering) af en eventuel kabellægning, virker meget tynd. Priserne for kabellægning er ikke korrekte! - og det er et utroligt godt spørgsmål, I allerede har stillet – nemlig: ”Hvor stor bliver den reelle prisstigning for den enkelte forbruger, hvis ledningen føres som kabler?” - Dette spørgsmål skal I have et ordentligt og dokumenteret svar på. Mit umiddelbare bud er, at det kun bliver nogle ganske få ører, det kommer til at dreje sig om.
Dernæst: El-selskabet har åbenbart lavet en ”handel” med amtet. Hvis de får lov til at bygge en 150 kV ledning som luftledning, vil de kabellægge en 60 kV luftledning.
Akkurat samme situation er vi i her i Nordjylland. Her er det bare en 400 kV luftledning, de gerne vil”købe” sig til – ved at lægge en 150 kV-ledning i jorden! ( Det kan altså lade sig gøre!) I Nordjylland skal alle linieføringer fra og med 60 kV kabellægges fremover – og evt. saneringer af disse kan kun foregå som kabellægning. Hvorfor er dette ikke planer, der gælder Århus Amts områder?
I skal ikke lade jer ”købe” på den facon! Det er teknisk og økonomisk muligt at lægge et kabel. I amtets VVM-vurdering nævnes det, at en kabellægning vurderes til at lave stor ravage i naturen. Her hentydes der til, at der skal gravearbejde i gang. Hvilken ravage vil etablering af højspændingsmaster lave ”fysisk” i naturen? - Dette punkt bliver ikke behandlet!
Et gravearbejde er naturligvis noget, der griber voldsomt ind i jordlag m.v., men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan de vil undgå den samme ravage i forbindelse med opsætning af master- det er store maskiner – mange meter kabel m.v. der skal stilles op. Jeg synes det er et meget dårligt argument for ikke at vælge kabelløsningen.
El-selskabets ”skjulte” argument for at vælge en luftledning, kan være, at de har andre planer med linien (evt. hænge flere ledninger - eller større spænding på), som vanskeliggøres, hvis linieføringen er lagt som kabel.

I rapporten: ”principper for etablering og sanering af højspændingsledninger” er der i forbindelse med ny-etableringer af el-ledninger i det åbne land nævnt, at 400 kV ledninger som regel etableres som luftledninger. Med hensyn til 150 kV ledninger vil disse kunne føres som luftledninger – MEN: kabellægges – især, hvis der er tale om åbent land med fredede og bevaringsværdige naturoplevelser. Ud fra det, der er skrevet i omtalte rapport, er der (for mig) ingen tvivl: jeres linieføring skal - hvis der er et dokumenteret, forsyningsmæssigt behov – føres som kabler.

Jeg håber meget, at I får en god – og informationsmæssigt positiv – aften. Jeg er meget ked af, at måtte svigte, men det er ganske enkelt blevet helt umuligt at få tingene til at passe sammen.

Jeg krydser tommelfingrene for jer!

Med venlig hilsen
Marianne Bender
Marianne Bender

*En forespørgsel om aktindsigt i el-selskabets godkendelse og ansøgning herom skal sendes til: Energistyrelsen, Amaliegade 44,1256 København K – att. Søren T Laursen.
Vis mindre