Mastekampen mod 400 kV luftledningen i medierne. Elselskabet bryder sig selvfølgelig ikke om dårlig omtale, men så må de lære at overholde landets love.
Vis mere

Læserbreve fra 'Dagbladet Djursland', skrevet af sympatisører og masteramte lodsejere på Østdjursland mod 150 kV forbindelsen Mesballe-Åstrup i tidsrummet marts 1998 – maj 1999.

Løbet er ikke kørt
18. marts 1998
Til Midtjyske Net ved Jan Østergaard Jensen, vedrørende 150 kV højspændingsledning Mesballe-Åstrup: "Vi er altså ikke kommet en postgang for sent".
Nu er jeg altså nødt til at fatte pennen, for jeg kan ikke blive ved med stiltiende at læse og høre om, at "løbet er kørt", og at vi er "kommet en postgang for sent" med hensyn til protesterne mod 150 kV luftledningen fra Mesballe til Åstrup. Jeg vil hellere sige, at I har "skjult" det godt for os berørte lodsejere, så nogle ikke har kunnet nå at gøre indsigelser, inden "løbet var kørt".
Havde vi her i Mastrup ikke haft en årvågen nabo, havde vi nok heller ikke nået at gøre indsigelser i tide (men hvad hjalp det?).
Kan det være rigtigt, at man skal læse i avisen - som ikke alle naboer og lodsejerne holder - at man kan skrive eller ringe efter materialer om højspændingsnettet i Århus Amt og få planerne om bl.a. 150 kV luftledningen til Åstrup?
Det er en så indgribende og alvorlig sag, der berører naturen og lodsejere og mange naboer så meget, at I burde have inviteret alle lodsejere til et orienterende møde i januar 1996, ligesom I gjorde den 26. februar 1998 til mødet i Nimtofte, hvor planen var bestemt. Så havde I fået protesterne dengang.
Jeg véd, at naturfredningsforeningen, kommunen , lodsejere og naboer på strækningen har gjort indsigelser i tide med ønsket om kabellægning. Det er bare ligesom om, I har siddet alle disse indsigelser overhørig.
Nu da prisen på kabellægning er meget lavere, end den I først havde oplyst, må sagen gå om. Så stop arbejdet og opmålingen til luftledningen, så vi berørte lodsejere og naboer kan komme videre uden spekulationer om højspændingsledningen dag og nat.
Venlig hilsen
Britta Birch

Højspænding skal i jorden
19. maj 1998
Højspændingsmaster og - ledninger skæmmer i landskabet - både i by og på land. Derfor bør kommende højspændingslinier efter min mening fremføres som jordkabler. Ifølge Miljø- og Energiministeriet bør de kraftigste ledninger - 400 kV ledninger - normalt fremføres som luftledninger, men ved særlige naturinteresser eventuelt som kabler. Det er således teknisk muligt at fremføre højspænding via jordkabler, men desværre er omkostningerne ved jordkabler 4-5 gange større end tilsvarende luftledninger.
Disse økonomiske overvejelser er baggrunden for Midtkrafts anbefaling af, at den kommende Mesballe-Åstrup højspændingsforbindelse på Djursland fremføres som luftledning.
Amtsrådet godkendte denne løsning i regionsplan 1997. Men luftledninger er næppe acceptable om fem eller ti år, og Midtkraft bør vurdere sagen på ny.
I sidste instans er der kun el-forbrugerne til at betale for eventuelle jordkabler. Private forbrugere og erhvervslivet ønsker naturligvis billigst mulig el, men muligvis vil flertallet af forbrugerne acceptere at betale ekstra for at undgå de kosmetiske gener ved luftledninger. Jordkabler bør ikke forbeholdes områder med særlige naturinteresser, men i lige så høj grad respektere omgivelserne ved de områder, hvor vi alle opholder os mest - nemlig i boligområder.
Jeg vil foreslå, at Midtkraft gennemfører en brugerundersøgelse vedrørende højspændingsledninger kontra – jordkabler. Lad forbrugerne få lejlighed til at tilkendegive, om de er villige til at betale gennemsnitlig 200-300 kr. mere per år for at nye højspændingslinier fremføres som jordkabler - og dermed undgå nye skæmmende elmaster og luftledninger.
Christian Møller-Nielsen
Landsbækvej 94, Hammel
medlem af Århus Amtsråd

Protestgruppen mod højspændingsmaster i Robstrup / Hammelev / Åstrup -området indleverer den 3. april 1998 dette læserbrev til Dagbladet Djursland
Vi skriver, fordi vi efterhånden føler os helt magtesløse i sagen om, at Midtkraft påtænker at opføre højspændingsmaster på 42 m med to-strengssystem á 150 kV gennem vores dejlige område.
Vi har deltaget i et orienteringsmøde med I/S Midtjyske Net, som var helt grotesk.
Vi kunne ikke få svar på helt konkrete spørgsmål.
Bl.a. kan nævnes: Hvem skal aftage al den energi, der vil gå gennem ledningen?
Hvorfor tage chancen med at opstille master med 150 kV hen over vores ejendomme, hvor vi bor, mange af os med børn, når videnskaben reelt ikke kan bevise, at det ikke er sundhedsskadeligt?
Vi henviser desuden til "Hvidbogen om Danmark og Maastrict-Traktaten" (okt.92) kapitel VII side 116 - Miljøpolitikken - hvor der står (bilag 1):
"I de grundlæggende principper præciseres det endvidere, at Fællesskabets politik tager sigte på et højt beskyttelses niveau, og man tilføjer forsigtighedsprincippet, der indebærer, at enhver tvivl skal komme miljøet til gode, og at der skal gribes ind, blot der forekommer en miljømæssig risiko."
Der står desuden nævnt i regionplan 1997, at der ikke må opstilles større tekniske anlæg indenfor kystbeskyttelseszonen. (bilag 2). Området mellem dolmer og Åstrup er desuden nævnt i regionplan 1997 som mulig byvækstområde. Dette område grænser helt op til den planlagte linieføring.
Har Grenaa Byråd tænkt på den planlagte udstykning af grunde ved Åstrup-vænget?
Vi vil ikke acceptere, at Midtkraft påtænker at ødelægge alt hvad ordet MILJØ står for, nemlig menneskelig sundhed og trivsel, dyr og flora, samt den kendsgerning, at højspændingsledninger og master er så afskyelige i landskabet, at det vil Danmark overhovedet ikke acceptere, når der nu engang er en anden løsningsmodel, nemlig KABELLÆGNING.
Venlig hilsen
Lene Bjerre

Tak til Jørgen Winther
23. juni 1998
Kære Amtsrådsmedlem Jørgen Winther
På protestbevægelsen mod 2x150 kV luftlednings vegne vil vi takke dig for det arbejde, du allerede har gjort og håbe på din hjælp, så masterne kan få det sidst afgørende skub.
Midtkraft påstår i forhandlingerne med Århus Amt, at Grenaa mangler effektoverførsel. Den 25. februar 1998 vender Midtjyske Net 180 grader og nu er det Mesballe, der er problemet. Grenaa forsynes med i alt 100 MW via tre stk. 60 kV luftledninger. Det nye projekt kan overføre i alt 2x400 MW, i alt 800 MW. Hvis man overhovedet kan tale om forsyningssikkerhed for Djursland, så er det vildt overdimensioneret. Af forhandlingerne i Århus Amt fremgår det endvidere, at Midtkraft altid kan lægge et 60 kV kabel, hvis der bliver et behov.
Energistyrelsen, som har givet tilladelsen til projektet for seks år siden, får sine oplysninger direkte af Midtkraft – uden nogen form for kontrol. Vi mangler i lille Danmark en uvildig vurdering af elselskaberne og deres regnskaber. Prisen er væsentlig lavere end oplyst af Midtkraft. Elselskabet SAEF mener ca. 1:2. Eltramagasinet skriver, at én km 150 kV kabel koster ca. 2,7 mio. kr.
Vi mener, at Midtkraft har givet Århus Amt bevidst vildledende oplysninger omkring behov og priser, og Århus Amt har ikke kontrolleret disse. Derfor bør Miljø- og Teknik-udvalget kræve arbejdet standset og lade sagen gå om.
Protestbevægelsen mod 150 kV luftledningen
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Chikane mod opmåling
2/7 1998
Det er ikke let at være det opmålingsfirma, som af Midtjyske Net har fået til opgave at markere den nye masterække. Firmaets afmærkningspæle i skel og vejkanter bliver rykket op af ukendte personer lige så hurtigt de sættes op. Indtil skrivende stund har 120-140 pæle lidt den skæbne, og i sidste uge fik firmaet desuden fjernet nogle opmålingsresultater fra en parkeret bil. Nu har firmaet fået nok og politianmeldt chikanen til Grenaa Politi.
Bemærkninger: Det fik landmålerfirmaet ikke noget ud af. Gad vide om der også inden for estaten var masteramte.... Politikerne og elselskabet har selv 'bedt om' civil ulydighed.

Højspænding på Djursland
4. juli 1998
I dagbladet Djursland kan vi 2. juli læse om, hvilke besværligheder Midtjyske Nets landinspektørfirma har i deres arbejde med at markere højspændingsledningen på Djursland med træpæle.
Midtjyske Net føler endog at sagen er så alvorlig, at men angiveligt skulle have anmeldt chikanerierne til politiet. Tror Midtjyske net ikke, at politiet har vigtigere sager end en smule drengestreger at tage sig af?
Lodsejere, som er direkte imod projektet, glæder sig over, at opmålingsarbejdet trækker i langdrag.
2. marts i år fik vi i et brev fra Midtjyske Net at vide, at lodsejerne ville blive kontaktet inden opmålingsarbejdet blev påbegyndt. Mange lodsejere sendte Midtjyske Net besked om, at opmålingsfirmaet ingen adgang havde til deres matrikelnummer. Ikke desto mindre skulle man opleve opmålerne vade rundt på vores jord og først efter, at en af modstanderne, Sigrid Bluhme, havde politianmeldt Midtjyske Net d. 6. marts, kunne hun få fred.
Andre lodsejere havde forventet at blive kontaktet af Midtjyske Net inden arbejdet blev sat i gang. Vi har kendskab til, at der er foretaget opmålinger uden lodsejernes orientering – som lovet – og uden at få lodsejernes tilsagn. Protestbevægelsen mod 150 kV luftledningen har ikke hørt om nogen, der er blevet informeret før opmålingen.
På mødet på Nimtofte Hotel 12. februar i år oplevede Midtjyske Net en massiv protestmur mod luftledningsprojektet, og vi skal lige erindre Midtjyske Net om, at det sidste ord, der lød fra salen den aften lød sådan: Vi vil ikke lade os ekspropriere, ikke en tomme jord til det projekt.
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Forkerte oplysninger
4. juli 1998
Flere amtspolitikere og folketingsmedlemmer arbejder på at få sagen om en ny højspændingsledning på Djursland taget op igen i amtsrådet, fordi de mener, at Midtjyske Net har givet forkerte oplysninger.
Hvad prisen er for et 150 kV kabel med en effektoverførsel på ca. 220 MW mangler vi stadig at finde ud af. Vi har dokumentation for, at kabelprisen er så lav i forhold til en luftledning, at den almindelige forbruger overhovedet ikke kan registrere nogen stigning på elregningen.
Er der overhovedet behov for en ringforbindelse på 2x400 MW? Kan mindre eloverførsel ikke løse problemet?
Midtjyske Net vil bygge 42 meter høje master igennem naturområder, herunder 4 ådale, som miljøministeren i januar 1996 har klassificeret som særligt bevaringsværdige, og som derfor skal friholdes for høje bygningsværker. Skal disse meget høje master bruges til 2x150 kV ledninger? Vi mener, at 150 kV ledninger normalt hænges op i ca. 33 meter høje master, mens 42 meter høje master er forbeholdt 400 kV ledninger.
Til den udvidede Åstrup Station skal Midtjyske Net bruge 4 ha, knap 8 td. land. Vi har indtryk af, at arealbehovet er væsentligt mindre, ca. en td. land, når det handler om en 150/60 kV station.
Vi skal opfordre Midtjyske Net til at give sine landmålere sommerferie, indtil politikerne og lodsejerne har fået nogle veldokumenterede oplysninger omkring: Prisen på kabler contra luftledninger, hvad det reelle elbehov er på Djursland, hvorfor der skal anvendes 42 meter høje master, som kun anvendes til 400 kV, og hvad arealbehovet er i Åstrup.
Lodsejerne ønsker samarbejde med de folkevalgte politikere, og vi ser frem til, at Midtjyske Net sætter arbejdet i bero, indtil vi har fået fyldestgørende svar på vore spørgsmål.
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Behov skal dokumenteres
9. juli 1998
På nuværende tidspunkt foreligger der en politisk beslutning om at bygge højspændingsledningen mellem Mesballe og Åstrup.
Men linieføringen må imidlertid ikke etableres, før der er et dokumenteret behov for yderligere overførselskapacitet. Sådan en dokumentation skal indeholde beregninger på, at den nødvendige overførselskapacitet har betydning for forbrugernes forsyningssikkerhed, og ikke blot beregninger på, at der er en strømproduktion, der skal føres "væk".
Hvis der er et behov for én – eller måske for to 60 kV ledninger, så er det det, der skal etableres, ikke 150 kV. Der skal ikke etableres større overførselskapacitet end højst nødvendigt.
Effektbehovet afhænger selvsagt af den forventede udvikling på Østdjursland. I 1997 havde området et direkte fald i el-forbruget, og mon ikke de nye miljøafgifter i forbindelse med Pinsepakken vil få danskerne til at spare yderligere på strømmen.
Ingen ved, hvor stort elbehovet er, når transformatorstationen i Åstrup, den ekstra, skal etableres omkring år 2035.
Den energipolitiske målsætning er jo netop, at der etableres decentrale anlæg, såsom vindmølleparker og decentrale kraftvarmeværker, der forsyner borgerne i lokalområderne. Dette medfører et mindre distributionsbehov og altså færre luftledninger. Teknologierne og de politiske målsætninger vil "overhale" de nuværende flere gange, inden vi er nået 2035.
Skulle vore folkevalgte amtspolitikere ligge inde med data omkring behovet for mere el-overførsel til Østdjursland, så vil mastemodstanderne gerne delagtiggøres i dem.
Vi glæder os over, at formanden for teknik og miljø, Bo Fibiger (SF) i Århus Amtsråd er imod nye luftledninger, og vi ser frem til, at mastesagen bliver behandlet på deres næste møde i august.
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

For høje master
10. juli 1998
Midtjyske Net har fået tilladelse til at bygge 42 meter høje master og forsyne dem med 2x150 kV ledninger.
Lodsejerne, der skal lægge jord til disse meget høje master, har længe undret sig over, at det virkelig skulle være nødvendigt med master højere end Grenaa Kirkes tårn og næsten dobbelt så høje som de gamle 60 kV master.
Vi har undersøgt sammenhængen mellem mastehøjder og spændinger i luften og resultatet er ikke til at tage fejl af.
42 meter høje master bygges kun til 400 kV, idet højden er bestemt af 400 kV spændingen. Der bygges ingen steder 150 kV master, der er 42 meter høje.
Hvis der er et dokumenteret forsyningsmæssigt behov for 2x150 kV luftledninger, så skal naturen ikke forulempes med master, der er højere end nødvendigt.
Har vore folkevalgte politikere indsigt i de data, der viser sammenhængen mellem mastehøjder og spændingen i luftledningerne? Mastemodstanderne har en begrundet mistanke om, at Midtjyske Net har givet forkerte oplysninger omkring behovet for at bygge så høje master. Vi har mistanke om, at Midtjyske Net har en skjult dagsorden, som antydet på mødet 12. februar på Nimtofte Hotel.
42 meter høje master bygges til 400 kV spændinger og Trige-Åstrup ringforbindelsen kan udmærket bruges til transit.
Transitdirektivet fra 1990 om EU´s indre marked indebærer, at der skal gives tilladelse til transit på nettet, hvis der er plads. Det betyder, at nettet ikke skal være udbygget, så der kan transiteres, men er der plads, skal den stilles til rådighed.
Mastemodstanderne har mistanke om, at Midtjyske Net først og fremmest ønsker luftledningen på disse meget høje master af hensyn til at løse et transitbehov.
Midtjyske Net kan kun ekspropriere jord, hvis der er tale om dokumenteret national forsyningssikkerhed. De kan ikke ekspropriere til eksport/transit.
Lodsejerne skal blot stå sammen og nægte at afstå deres jord.
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Usikkerhed om behovet
13. juli 1998
I efteråret kunne man i pressen læse, at elforbrugerne i Jylland og på Fyn via elregningen kommer til at betale fem milliarder kroner for to splinternye kraftværker, der reelt ikke er brug for. Men for at disse nye kraftværker kan tages i brug, kræves ledninger til at føre strømmen "væk".
Energistyrelsen gav i sin tid tilladelse til opførelsen af de nye kraftværker. Eltras netplan 97/98 taler om netbegrænsninger i deres område og videre i heftet kan man læse om kraftværkernes ønsker om at bygge nye 150 kV og 400 kV transmissionsnet.
Det kaldes nu ringforbindelser og når ansøgningerne lander på Energistyrelsens og amternes skriveborde, hedder det sig, at det er af hensyn til forsyningssikkerheden, at elselskabet ønsker alle disse mange nye høje master med tilhørende luftledninger.
I Elsams "Beretning og Regnskab 1996" kan vi ikke finde noget om forsyningssikkerhed for Djursland, men her fremgår det helt uden omsvøb, at Elsam skal være bedst muligt rustet til at klare de udfordringer, der vil kunne komme fra et åbent elmarked.
Længere omme i beretningen står der, "Det danske højspændingsnet skal kunne klare nabolandenes behov".
I 1996 eksporteredes strøm til udlandet, der svarer til 40 procent af det samlede elforbrug i Jylland og på Fyn.
I Nordjyllands Amt besluttede Teknisk Udvalg at gå imod Energistyrelsens vurdering af et projekt der hedder 400 kV op – 150 kV ned. Protestbevægelsens slåskamp mod dette projekt har foreløbig stået på i 7 år.
Hvorfor har Århus Amt ikke gjort det samme?
Protestbevægelsen på Djursland vil endnu engang understrege: Vi tror ikke på, at en udbygning skal bruges til forsyningssikkerhed af Østdjursland.
Vi vil derfor opfordre vore amtspolitikere til at sætte et stort spørgsmålstegn ved nødvendigheden af den planlagte 2x150 kV ledning Mesballe-Åstrup.
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Ramussen

Nok el-ledninger – men ingen dåser
14. juli 1998
Kan det være rigtigt, at alle miljøpolitikere, med Svend Auken i spidsen, er imod, at en øldåse ligger og flyder i den danske natur samtidig med, at man er ved at realisere planerne om at voldtage Djurslands dejlige og turisttiltrækkende landskaber ved at skamskænde store dele af vores områder med en gigantluftledning??
Kan det ha´ sin rigtighed, at man vil tilsidesætte alle vedtagelser om at afvikle alt, hvad der hedder luftledninger, og alligevel yde vold på den egn vi alle er så glade for, men som mange har svært ved at forsvare, da voldtægten foregår i tilpas afstand fra deres eget lille område. Kan det være rigtigt?
To mennesker kæmper en brav kamp for at forpure denne skændsel et el-selskab er ved at udføre, kun fordi pæne regnskaber betyder mere end hensyn til de personer, der vil blive berørt af denne ugerning.
Man ser divergerende oplysninger alt efter hvem man får oplysningerne fra, man ser modstridende argumenter, og det hele føles som et stort føren bag lyset for at få trumfet dette projekt igennem som kun gavner en enkelt gruppe, nemlig dem der skal dele overskuddet, et overskud der sagtens kan dække merudgiften til en nedgravning af omdebatteret kabel.
Jeg synes, at de ansvarlige politikere og I/S Midtjyske Net burde give Sigrid Bluhme og N.H. Tækker Rasmussen en fair behandling og fortælle, hvad det egentlig er, det drejer sig om, de gør et stort stykke arbejde, et arbejde der ikke kun vedrører dem selv, men så sandelig os alle her på Djursland, alle os som værdsætter den gode og dejlige natur, den natur Svend Auken ikke vil ha´ vi smider øldåser i.
Bent Andersen
Formand
Dansk Folkeparti, Grenaa

Misforstået gerning
18. juli 1998
Protestbevægelsen mod 150 kV luftledningen er imod Midtjyske Nets planer om at bygge 42 meter høje master og forsyne dem med 2x150 kV luftledninger.
Når Miljøministeren for godt et år siden nedlagde veto mod linieføringen, så viser hans veto, hvilken holdning Miljø- og Energiministeren har til højspændingsledninger i uberørte og naturskønne landskaber.
Vi har indsamlet 3025 underskrifter mod de nye master og mærket stor opbakning omkring underskriftsindsamlingen. Der har været massiv modstand mod masteskoven og de mennesker, der er ligeglade eller ligefrem har ønsket master frem for jordkabler, kan tælles på én hånd. Indsigelserne i offentlighedsfasen blev fuldstændig tilsidesat og vi føler, at den og VVM-redegørelsen kun var en formssag.
Når amtspolitikerne, den masteglade Lotte Hornemann og forhenværende amtsborgmester Ib Frederiksen i sin tid drog til Christiansborg for at få omgjort ministerens veto, så mener vi, at de har misforstået deres opgave.
Vore folkevalgte amtspolitikere skal selvfølgelig sørge for, at der politisk skabes gode rammer for borgerne i det område, de er valgt. I dette tilfælde sørgede amtspolitikere for en forringelse af de betingelser, der var lagt op til, da Svend Auken nedlagde veto mod luftledningen i området.
En gang imellem kan man godt få det indtryk, at nogle amtspolitikere er valgt af elselskabet og ikke af Århus Amts befolkning.
Vi finder det foruroligende, at Århus Amtsråd som grundlag for en så vidtrækkende beslutning som vedtagelsen af nye, høje master på tærsklen til det nye årtusinde, kun henholder sig til, hvad Midtjyske Net siger.
Er det ikke at sætte ræven til at vogte gæs?
Henrik H. Nielsen
Bodil Nielsen
Kristiansmindevej 14

Overkommelig kabelpriser
22. juli 1998
8.februar 1997 udtaler souschef og embedsmand Wilhelm B. Michelsen for Århus Amts Natur- og Miljøkontor til Dagbladet Djursland, at en kabelløsnng for højspændingsledningen Mesballe-Åstrup vil blive 5-10 gange så dyr som en luftledning.
Bent Mikkelsen, amtspolitiker, udtaler til Dagbladet Djursland i marts måned i år: Vi fik at vide af teknikerne fra Midtjyske Net, at en løsning med jordkabler ville blive 7-8 gange så dyr som luftledninger. Men nu kan jeg se, at en kabelløsning kan gennemføres for kun 2-3 gange den pris, det koster at føre ledningen frem på master.
Herluf Christensen fra Midtkraft A/S udtaler til TV2 i april i år: Jeg gør opmærksom på, at de priser, vi har oplyst i forhold til godkendelsen i regionplanen er i størrelsesordenen 6,4 til 7 gange. Og det er prisen.
Elsam skriver i sin Netudvidelsesplan fra 1993, at 400 kV kabler er cirka 10-20 gange dyrere end luftledninger, afhængig af hvilken overføringskapacitet, der er behov for og afhængig af lokale forhold. 150 kV kabler er tilsvarende 3-8 gange dyrere end luftledninger, stadig ifølge netudvidelsesplanen.
Elselskabet SAEF, Ribe Amt, udsendte en pressemeddelelse i februar måned, hvor de tager afstand fra al ny højspænding via luftledninger. Kabelteknikken er nu så sikker og prisen så økonomisk overkommelig, at luftledninger bør høre fortiden til.
Prisen på jordkabler er mere end halveret siden 1993. 400 kV kabler koster nu 4-8 gange så meget som luftledninger, afhængig af overføringskapaciteten, oplyser Ebbe Seligmann, direktør i SAEF.
Prisen på 150 kV er faldet tilsvarende, så mastemodstanderne kan kun give amtspolitikeren Bent Mikkelsen ret i, at en jordkabelløsning kan gennemføres for 2-3 gange den pris, det koster at føre ledningen frem på master.
Mastemodstanderne mener, at elselskabets folk har givet vore folkevalgte politikere og embedsmænd forkerte oplysninger på kabler. Hvis der overhovedet er behov for mere eloverførsel til Grenaa, så forlanger vi den lagt i jordkabler.
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Udokumenteret behov
22. juli 1998
Tre stk. 60 kV luftledninger, årgang 1950,1961 og 1970 forsyner Grenaa med el.
Ifølge Energistyrelsen, 30. juni 1998, har disse tre højspændingsluftledninger en samlet el-overførsel på (24,1 plus 28,6 plus 28,6)=81,3 MVA. Herfra skal fratrækkes nettab og tab i transformatorer. Hvis en af disse linier falder ud, så har Grenaa stadig masser af el. Det reelle behov i Grenaa ligger på cirka 50 MW. Østdjursland forsynes desuden med el fra Grenaa Kraftvarmeværk og mange vindmølleparker, som går uden om station Mesballe. Den miljøvenlige energi i Arkes område udgør 26 procent af det samlede el-behov.
Midtjyske Net skriver 25. februar 1998, at det ikke er effektoverførsel til Grenaa, der er anledning til ønsket om at bygge en ny masterække, men alene frygten for at station Mesballe skal få problemer, og ifølge Midtkrafts ansøgning 28. februar 1992 til Energistyrelsen skulle de angiveligt kunne opstå før 1995.
Protestbevægelsen mod den nye masterække har imidlertid ikke hørt om forbrugere, de har manglet strøm på grund af problemer i Mesballe.
Ifølge referatet fra mødet på Amtsgården 24. februar 1997 har Østdjursland ikke behov for mere el-overførsel. Børge Therkelsen, Midtkraft, forklarer, at elselskabet altid kan lægge et 60 kV jordkabel for mere eloverførsel. Børge Therkelsen ønsker kun at banke embedsmænd og politikere på plads med en luftledningsløsning.
Et typisk 60 kV kabel, anno 1998 vil have en overføringsevne på 60 MVA.
Mener amtspolitikerne ikke, at en såkaldt ringforbindelse kan klares langt billigere og bedre med et 60 kV kabel?
Mastemodstanderne ønsker aktindsigt i den del af forhandlingerne med Midtkraft, hvoraf det fremgår, at der er et dokumenteret behov for etablering af 2x400 MVA= 800 MVA på 42 meter høje master.
Mener politikerne, det er rigtigt at bruge 70,6 millioner kroner til en ny masterække for at få forsyningssikkerheden på Østdjursland sat 8-16 gange op?
Mener politikerne ikke, at der her er tale om en forsyningssikkerhed, som er helt ude af proportioner?
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Sidste chance
18. august 1998
På denne måde vil jeg indædt be' alle, der er berørt af højspændingsprojektet Mesballe-Åstrup, om at komme op af sofaen. Nu er det sidste chance for at få amtsrådspolitikerne til at forstå, at dette projekt er usmageligt. Højspændingsledningen skal nemlig ikke i luften, men i jorden!
Skriv et brev, en kommentar eller hvad du nu føler for, og send den til:
Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, inden den 21. august 1998.
Alle indsendte kommentarer og bemærkninger vil blive forelagt amtsrådets udvalg for Miljø og Trafik.
Lene Bjerre

En hån mod demokratiet
22. august 1998
Foreningen Saint George Human Rights har skrevet følgende til Århus Amts udvalg for Natur og Miljø angående højspændingsprojektet Mesballe-Åstrup:
Udviklingen i ovennævnte projekt forekommer noget tilfældigt og uden respekt for de berørte borgeres modvilje mod et projekt, der indebærer – luftledninger.
Det er foreningens holdning, at man bør tilgodese såvel borgerne som miljøet, hvorfor De bedes tage hele projektet op til en revurdering – vel vidende, at tidsfrister i forbindelse med indsigelser/høringer måske er overskredet.
Kun at anlægge et økonomisk syn i denne sag – uanset evt. allerede indgåede aftaler – vil være en hån mod vort demokrati, og det er foreningens opfattelse, at Folketingets ombudsmand måske bør inddrages på nuværende tidspunkt.
Foreningen hører gerne Deres kommentarer.
H. J. Stærke Hansen
Formand
Århusvej 230, Trustrup

Frivillighed og tvang
29. august 1998
Mastemodstanderne undres over den holdning grenåpolitikeren Svend Brandstrup giver udtryk for i Dagbladet Djursland, nemlig at det er et fedt, om det er møller eller master, man kigge på, og han betegner oven i købet debatten som lidt hyklerisk.
Glemmer Svend Brandstrup ikke, at lodsejere, der bortforpagter eller sælger jord til vindmøller, gør det efter eget ønske, mens jord til højspændingsmaster eksproprieres, og dermed lægges der restriktioner på endnu en stribe dansk jord, en unødvendig handling, da det i dag er teknisk og økonomisk overkommeligt at kabellægge.
Med til debatten hører også sundhedsfaren. Det er ikke klarlagt, hvilke faktorer der er skyld i en øget forekomst af kræft, især hos børn der bor i nærheden af højspændingsledninger.
Vi husker stadig Gunner Strømgaard fra Holstebro-egnen, da han i TV demonstrerede, at et lysstofrør kunne lyse, når han holdt i røret og satte den anden ende til sit hustag. Inden 400 kV-anlægget blev sat i drift, fik familiens sønner taget blodprøver, fordi de havde hørt om øget kræftforekomst. Et år senere (i 1990) viste blodprøver, at sønnerne havde mistet 33-45 pct. af deres hvide blodlegemer, og det betyder, at deres immunforsvar var svækket.
Afdelingsleder Jytte K. Jensen, ansat hos Eltra, og formand for Magnetfeltudvalget under Danske Elværkers Forening, har taget initiativ til et par undersøgelser om kræftrisikoen ved påvirkning af magnetfelter. Undersøgelsen udføres af forskere fra Kræftens Bekæmpelse, og disse støttes økonomisk af Eltra og Magnetfeltetudvalget.
Hvor er troværdigheden henne?
Til slut vil vi spørge: Hvor mange politikere eller Midtjyske Net-direktører bor lige i nærheden eller lige under en 150 kV højspændingsledning?
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Noget for noget
15. oktober 1998
Midtjyske Net skriver 7. august 1998 til Energistyrelsen og Århus Amt, at såfremt 150 kilovolts luftledningen af "myndighedsmæssige årsager" ikke kan gennemføres, på trods af godkendelser fra Energistyrelsen og Århus Amt, så vil Midtjyske Net foretage en revurdering omkring deres deltagelse i kabelhandlingsplanen fra 1995.
Videre skriver Midtjyske Net, at de forventer, at Århus Amts eventuelle drøftelse af sagen ikke får opsættende virkning.
Åbent og ærligt udtaler Midtjyske Net sig for en gangs skyld, at det, denne sag primært handler om, er studehandlen "noget for noget", og kan Midtjyske Net ikke få det, så truer de endog med ikke at ville holde kabelhandlingsplanen, der betyder væk med luftledninger fra byer og flotte naturområder.
Kabelhandlingsplanen gælder hele Danmark og den har selvfølgelig ikke noget at gøre med Mesballe-Åstrup forbindelsen.
Om selve forsyningssikkerheden oplyser Grenaa Kommune, at deres behov er 33 MW, og ifølge Energistyrelsen yder de nuværende tre 60 kVs luftledninger ca. 83 MW, så der er rigelig med strømtilførsel til Grenaa. Derudover produceres der strøm på Grenaa Kraftvarmeværk, som selvfølgelig skal med i behovsvurderingen.
Hverken Århus Amt eller Energistyrelsen har kunnet fremvise dokumentation for, at der er et nationalt forsyningsmæssigt problem, der skal løses ved at hænge 2x150 kV kilovolt's ledninger op i 43 meter høje master, og dermed er der ikke lovhjemmel for at gennemføre projektet i sin nuværende udformning.
Det er på denne baggrund, mastemodstanderne forlanger at vore politikere banker elselskabet på plads, og skynder sig at annullere aftalen med dem, eller i det mindste lader sagen få opsættende virkning.
Tove Marie Rasmussen
Henning Rasmussen
Tørhøjvej 1

Masteskov af tvivlsom lovlighed
Midtdjursland 20. oktober 1998
Natur- og Miljøafdelingen i Århus Amt har udarbejdet et notat, som stort set på alle punkter afviser mastemodstandernes kritik.
Vi har uophørligt i syv måneder anmodet elselskabet og Energistyrelsen om aktindsigt for én gang for alle at få dokumentation for, at Midtjyske Nets oplysninger om behovet og priserne for kabellægning ikke holder en meter.
Midtjyske Net svarer overhovedet ikke på vores henvendelser om aktindsigt, mens Energistyrelsen 31. august '98 meddeler, at vi har fået – citat: "alle dokumenter, der er offentligt tilgængelige i sagen med svar af 20. august 1998".
På dansk betyder Energistyrelsens svar, at den nægter at give mastemodstanderne aktindsigt. Det er på den baggrund, at vi har henvendt os til Ombudsmanden. Og der skulle blot gå tre dage, så meddelte Energistyrelsen, at vi inden en uge skulle få svar på vores anmodning!
Miljøministeren har ikke i sine svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg givet grønt lys for, at det er i orden med mastesagen, så Midtjyske Net kan gå i gang med at bygge en masteskov. Tværtimod stiller han sig skeptisk overfor lovligheden i projektet.
Et af spørgsmålene til ministeren lyder således: "Kan et distributionsselskab ekspropriere til nye linjeføringer uden at kunne dokumentere et reelt behov?" Ministeren svarer "Nej". Videre forklarer ministeren, at han går ud fra, at spørgsmålet om 150 kV-ledningens "almennytte" som udgangspunkt er afklaret, hvis der foreligger en sådan godkendelse.
Vi har ingen dokumentation for nogen almennytte. Århus Amt har den heller ikke.
I et andet spørgsmål til Miljøministeren bedes han "nærmere dokumentere det forsyningmæssige behov" og "herunder redegøre for, hvornår et behov opstår."
Ministeren svarer, "at forbindelsen først skal etableres, når der er et forsyningsmæssigt behov." Derudover henvises til Energistyrelsens kendte facitliste-svar uden dokumentation.
Lovligheden af det omstridte masteprojekt hviler på gyngende grund.
Udvalget for Miljø og Trafik afholdt møde den 8. oktober, hvor Midtjyske Net havde foretræde. Mastemodstanderne har ligeledes anmodet om at få foretræde for udvalget. Vi vil gerne drøfte ministerens svar, der stort set alle er mangelfulde – idet svarene kommer fra Midtjyske Net og Energistyrelsen!
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Masteskov på gyngende grund
16. oktober 1998
Natur- og Miljøafdelingen i Århus Amt har udarbejdet et notat, som stort set på alle punkter afviser mastemodstandernes kritik.
Vi har uophørligt i syv måneder anmodet elselskabet og Energistyrelsen om aktindsigt for én gang for alle at få dokumentation for, at Midtjyske Nets oplysninger om behovet og priserne for kabellægning ikke holder en meter.
Midtjyske Net svarer overhovedet ikke på vores henvendelser om aktindsigt, mens Energistyrelsen 31. august '98 meddeler, at vi har fået "alle dokumenter, der er offentligt tilgængelige i sagen med svar af 20. august 1998". Energistyrelsen har dermed fremsendt alt offentligt materiale i forbindelse med styrelsens sag omkring 150 kilovolts forbindelsen Mesballe-Åstrup".
På dansk betyder Energistyrelsens svar, at den nægter at give mastemodstanderne aktindsigt. Det er på den baggrund, at vi har henvendt os til Ombudsmanden, og der skulle blot gå tre dage, så meddelte Energistyrelsen, at vi inden en uge skulle få svar på vores anmodning.
Miljøministeren har ikke i sine svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg givet grønt lys for, at det er i orden med mastesagen, så Midtjyske Net kan gå i gang med at bygge en masteskov. Tværtimod stiller han sig skeptisk overfor lovligheden i projektet.
Ministeren svarer klart nej til, at der kan eksproprieres uden et dokumenteret almennyttigt behov for ledningen, men vi har ingen dokumentation set og det har Århus Amt heller ikke.
Ministeren siger lige så klart, at forbindelsen først kan etableres, når der er et forsyningsmæssigt behov. Det er der ikke, så lovligheden af masteprojektet er på gyngende grund.
Mastemodstanderne ville gerne have foretræde for amtets udvalg for miljø og trafik, som Midtjyske Net har fået det, for at drøfte ministerens svar, der stort set alle er mangelfulde, idet svarene kommer fra Midtjyske Net og Energistyrelsen.
Sigrid Bluhme
N.H. Tækker Rasmussen

Jordkabler - billigt og godt
19. oktober 1998
På forsiden af Danmarks største entreprenør og håndværker avis, "Mester Tidende", hedder overskriften i september, at "Jordkabler giver arbejde til store entreprenører".
I Nesas område vil man over en ti-årig periode bruge ca. en milliard kroner på kabellægning af 132 kilovolts og 400 kilovolts ledninger, og det vel at mærke uden af forbrugerne kommer til at mærke noget på elregningen. Eftersyn og vedligeholdelse af luftledninger er nemlig kostbart.
På Sjælland ønsker man at efterleve kabelhandlingsplanen fra 1995, som siger, at luftledninger skal væk fra beboelsesområder og åbne landområder med store naturoplevelser.
Elselskaberne på Sjælland har arbejdet efter kabelhandlingsplanen siden 1993, fordi kabelteknikken er så fremskreden, at de store luftbårne el-motorveje med 43 meter høje master gennem by og land må høre fortiden til. Højspænding skal puttes i jorden.
Prisen på jordkabler er nu faldet så meget i pris ifølge entreprenørerne, at det er muligt at få tyndet gevaldigt ud i masteskoven, endog meget mere end der er lagt op til i kabelhandlingsplanen. Det betyder, at man på Sjælland kun vil se nye 400 kilovolts anlæg blive fremført som luftledning på åbent land. Det er altså slut med nye 150 kilovolts anlæg i luften. Det er det også i Nordjyllands Amt og om toethalvt år har Bo Fibiger lovet, at det også er gælder i Århus Amt.
Mens det går godt med kabellægning på Sjælland,går det trægt i Jylland. Her har man oven i løbet planer om at bygge en ny masteskov til sølle 150 kilovolts ledninger, som ifølge kabelhandlingsplanen skal væk inden år 2010, fordi masteskoven spolerer fire ådale.
Men hvem siger også, at Midtjyske Net og Eltra skal overholde kabelhandlingsplanen fra 1995? Når politikerne sover så meget i timen, at de deltager i en "noget for noget" studehandel, så kan elselskabet ingen respekt have for dem.
Vi forventer derfor, at de mange indsigelser fra beboerne og deres advokat må føre til, at dette vanvittige "noget for noget" projekt stoppes omgående.
Ivan og Marianne Hougaard
Kastbjerg Ådalen
Kastbjergvej 4

Juleaften kom tidligt i år
21. april 1999
Søndag kunne vi i avisen læse, at den famøse højspændingsledning Mesballe-Åstrup nu kommer i jorden i stedet for i luften. Det er næsten lige som juleaften. Lige som man var holdt op med at tro på demokratiet i Danmark, viser det sig heldigvis, at demokratiet lever endnu.
Det stod i avisen skrevet, at amtsborgmester Johannes Flensted Jensen høster stor ros fra miljøministeren for sin politiske indsats i denne sag. Jeg bliver nødt til at vende denne udtalelse lidt om. Og i stedet udtale: Hvis vi mastemodstanderne ikke havde haft en Sigrid Bluhme, så havde denne sag aldrig fået en så lykkelig afslutning.
Som en af mastemodstanderne på et tidspunkt sagde til mig: "Hvis ikke Sigrid Bluhme kan omgøre beslutningen om højspænding i luften, så er der ingen, der kan!"
Hun havde ret. Man kan sige mange ting om min "gamle" formningslærer, fru Bluhme, hun er ikke som alle andre, men hun er afsindig stædig, og sætter sig ind i tingene på en måde, så hun kan lukke munden på enhver politiker. Mange af os, som var aktive i protestgruppen i dens spæde begyndelse, gav op undervejs, fordi vi simpelthen ikke kunne komme igennem med vore argumenter. Men Sigrid gav aldrig op. Tusind tak for det.
Nu ser vi alle frem til at leve et liv uden dødsensfarlige højspændingsmaster hængende over os, og ikke mindst at et års kamp om simpel fornuft endelig er forbi.
Lene Bjerre
Robstrupvej 17

Auken bøjer sig for Venstre-pres
22. april 1999
Miljøminister Svend Auken accepterer nu tilsyneladende vores ønske om, at højspændingsforbindelsen fra Mesballe til Åstrup på Djursland kan fremføres som jordkabler. Denne accept frem for luftledninger er en kovending i forhold til miljøministerens stædige fastholdelse af luftledningsmodellen.
Højspændingsmaster og - ledninger er særdeles skæmmende i landskabet - både i by og på land. Derfor ønsker vi, at kommende højspændingslinier fremføres som jordkaber. Siden foråret 1998 har vi med blandt andet spørgsmål til amtsborgmesteren krævet yderligere undersøgelser om de økonomiske konsekvenser ved ved kabelføring frem for kæmpe master og luftledninger. Vi konstaterer nu med tilfredshed, at miljøministeren endelig bøjer sig for vores forslag - bedre sent end aldrig!
Midtkraft har oprindelig anbefalet, at Mesballe-Åstrup højspændingsforbindelsen af økonomiske årsager fremføres som luftledning. Det tidligere amtsråd godkendte denne løsning i regionsplanen fra 1997. Prisfaldet på kabellægning samt de væsentlige miljømæssige ulemper ved luftledninger berettiger imidlertid, at det nye amtsråd revurderer regionsplanen. Djursland har brug for en ny højspændingsforbindelse, men luftledninger vil genere tusindvis af borgere i de kommende årtier, og derfor bør vi vælge jordkabelløsningen.
Christian Møller-Nielsen
Jørgen Winther,
medlemmer af Århus Amtsråd (V)

Næsten som murens fald
2. maj 1999
Dette er ikke Berlinmurens fald, men tæt på. Som modstander af nye 42 meter høje elmaster og genbo til Sigrid Bluhme har vi fulgt sagen på nærmeste hånd.
Indtil mødet på Nimtofte Hotel 26. februar sidste år vidste vi kun, at Sigrid Bluhme boede bag tjørnehækken midt i Skindbjerg Ådalen, og hun ønskede sig vel bare en stille tilværelse borte fra offentlighedens søgelys.
Men vi tog fejl. Sigrid var anderledes, og hun ville og kunne sætte sig i respekt hos selv de mest garvede og forbenede politikere, ja selv Midtjyske Net frygtede hendes tilstedeværelse.
De undlod at invitere hende med til deres orienterende møder, selvom det var naturligt, at Sigrid, som vores repræsentant, deltog.
På hotellet sørgede Sigrid for, at det blev en alt andet end kedelig debat ved at så alvorlig tvivl om elselskabets troværdighed og samtidig give os andre håb om, at Sigrids sidste replik: Vi vil ikke lade os ekspropriere, ikke en tomme jord til det projekt, blev virkelighed.
Vi fornemmede også, at personer hos elselskabet var lettere rystet over mødets forløb, da det ved den almindelige tumult, som afsluttede mødet, fik en af Midtjyske Nets folk til at udtale: "Jeg tror ikke på, at det projekt nogensinde bliver til noget."
Vi har lært Sigrid at kende som en person, der glad og med en naturlig optimisme og kreativitet nok skulle finde en udvej, selv når det syntes håbløst at trænge igennem hos et flertal af de folkevalgte politikere i Århus Amt.
Efter ni måneders slåskamp mod nye master stillede den selvsikre Sigrid Bluhme faktisk et ultimatum overfor amtsborgmesteren: Gør din indflydelse gældende, ellers vil sagen endnu en gang blive til underholdning for Christiansborgs politikerne.
Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen tog den sidste hårde kamp med elselskabet.
Der gik yderligere fem måneder inden mastemodstanderne, de 3015 skriftlige støtter og djurslændingene i almindelighed kunne ånde lettet op: Vi får ikke nye skæmmende master i denne omgang.
Vi siger tusind tak til Sigrid Bluhme og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen.
Gerda Thorup Rasmussen
N.H. Tækker Rasmussen
Vis mindre

Grundlovens §73 handler om almenvellet for danskerne og ikke for borgerne i udlandet. Stå fast og kør retssag mod de systemansvarlige, hvis systemet ønsker nye master i stedet for jordkabler.
Vis mere

Landsbytossen 2001 kommer fra Skindbjerg Ådal ved Grenaa

For cirka 3 uger siden blev jeg ringet op af Barbara, som spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive udnævnt til årets Landsbytosse. Min umiddelbare reaktion var, at jeg blev meget glad for, at der var nogen, der havde tænkt på mig.

Efter at have sundet mig lidt kom jeg til at spekulere på, hvad det mon egentlig betyder at være - eller blive udnævnt til - landsbytosse. Er det mon én, som er så tosset at bo i en landsby? Er det én som er tosset med landsbyer? Er det den mest tossede i en bestemt landsby? Eller er det måske én, der har gjort noget, som så tosset og umuligt ud, men som i sidste ende viste sig ikke at være så tosset endda?

Jeg valgte at tro på den sidste mulighed, og mine tanker gik til mit livs største projekt, nemlig da jeg væltede knap 100 højspændingsmaster, som var påtænkt at skulle rage 42 meter op i landskabet på Djursland.

Jeg hørte første gang om masterne, da Midtjyske Net i et brev meddelte mig, at jeg som kommende "masteejer" kunne få mere besked om projektet på et orienterende møde på Nimtofte Hotel den 26. februar 1998. Jeg tænkte, at her måtte være noget galt. Havde jeg samt 100 andre lodsejere sovet i timen, eller mente elselskabet og politikerne, at de på tærsklen til det nye årtusinde kunne luske et så gennemgribende projekt igennem uden at tage den lange konfrontation med befolkningen først?

Det gik hurtigt op for mig, at politikerne mente, at denne mastesag skulle være et "Tys, tys" projekt. Godt et halvt år tidligere meddelte Århus Amt i en annonce i Midtjyllands avis, at Regionplan 1997 var vedtaget. I annoncen blev det vedtagne masteprojekt på Østdjursland ikke nævnt med ét ord, og annoncen indeholdt heller ikke en klagevejledning om adgang til domstolsprøvelse.

Om mødet på Nimtofte Hotel kan jeg kort fortælle, at Elselskabet havde forestillet sig, at kun selve linjeføringen kunne diskuteres. Men sådan gik det ikke.

Jeg havde opfordret lodsejerne til at møde en time før den officielle tid, og jeg indledte dette før-møde med at læse en skrivelse op af Marianne Bender fra Himmerlands Miljø og Energikontor, hvor man i flere år havde kæmpet mod højspændingsmaster. Skrivelsen indeholdt nogle retningslinjer for, hvordan myndighederne og elselskaberne skulle forholde sig i den slags sager. Desuden gav hun gode råd om, hvordan man kunne kæmpe mod disse stærke kræfter. Borddiskussionen gik livligt om nødvendigheden af endnu en luftledning og prisen på jordkabler.

Selve mødet udviklede sig til en massiv protestmur mod den nye luftledning. Lodsejerne følte sig utrykke ved at skulle bo i et magnetfelt, man var bange for faldende ejendomspriser og stavnsbinding, man mente ikke at behovet for den nye luftledning var dokumenteret, og der blev åbent talt om en skjult dagsorden, som gik ud på, at der skulle eksporteres el fra danske møller til svenskerne. Elselskabet oplyste, at prisen på kabellægningen var høj i forhold til prisen på master, men indrømmede dog, at den var så lav (under én øre pr. kWh), og den almindelige elforbruger ikke kunne mærke det på elregningen. Herefter var kravet til Midtjyske Net: "I må forfra med projektet. Vi vil ikke lade os ekspropriere. Vi giver ikke så meget som én tomme jord til dette projekt", udtalte jeg som den sidste replik ved mødets afslutning. Og jeg greb et stort askebæger og stillede mig hen ved salens udgangsdør og samlede knap 1000 kr. sammen til den forestående mastekamp.

Jeg fik hurtigt aftalt et møde med amtsborgmesteren i Århus Amt, Johannes Flensted Jensen. Inden mødet havde jeg været en tur på biblioteket og lånt Planloven. Denne indeholder præcise retningslinjer for, hvor og hvordan Amtet skal udforme sine officielle meddelelser til borgerne. Mødet drejede sig primært om Amtets manglende annoncering, altså en procedurefejl, og jeg holdt stædigt fast på, at jeg med min skolebaggrund havde lært at læse indenad og på ingen måde var imbecil. Amtsborgmesteren gav mig en halv sejr da han udtalte, at han i en så vigtig sag gik ud fra, at hans embedsmænd havde gjort det rigtige. Nu var jeg klar over, at jeg havde fat i den lange ende, og at det var mig, der styrede sagen. Det her var ved at blive sjovt.

Samtidig med vores møde på Amtsgården sendte Elselskabet nogle landinspektører ud til lodsejerne for at markere den nye 30 km lange masterække med høje træpæle. Da jeg opdagede, at de vadede rundt på mine matrikelnumre, blev de meldt til politiet for overtrædelse af ejendomsretten. Landinspektørerne listede da også hurtigt væk fra mine marker, men kun for at fortsætte deres opmålingsarbejde hos naboen. Elselskabet fik skriftlig besked om, at Grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed var overtrådt, og de lovede skriftligt at holde sig langt væk fra min jord. Det var en god sejr. Jeg fik hurtigt de 20 nærmeste naboer med på ideen, og vi så ikke mere til landmålerne på min egn.

En lille arbejdsgruppe fik delt de 30 km op i korte strækninger, og så gik vi i gang med at smide alle landmålernes pæle væk. En enkelt lodsejer var så vred, at han fjernede landmålernes notater i deres biler.

På dette tidspunkt følte jeg, at det ikke var tilstrækkeligt kun at angribe sagen politisk, det skulle også ske juridisk. Vi fik en aftale med advokat Uffe Baller, der skulle støtte os, når vi fandt frem til VÆSENTLIGE NYE OPLYSNINGER, der burde forpligte Amtet til at genoptage sagen. Førte dette ikke til noget godt, skulle han søge fri proces, så der kunne køres en retssag mod Århus Amt eller miljøminister Sv. Auken.

Vi gik i gang med at samle underskrifter mod de nye master. Vi fik hjælp fra beboerne i de nærliggende landsbyer, ja selv Grenaas borgere stod i kø for at skrive under på protestsedlerne. Vi havde sat som mål at samle 3000 underskrifter, og dette nåede vi på cirka 14 dage. Mastesagen var ikke længere en sag, der kun berørte den enkelte lodsejer, den var gjort til en folkesag.

I min søgen efter så mange nye oplysninger, at sagen skulle gå om, måtte jeg sætte mig ind i lovgivningen og tekniske beregninger af eloverførsler i luftledninger og jordkabler. Jeg nåede frem til følgende væsentlige sagsbehandlingsfejl:

1. Mastehøjden var i strid med Kabelhandlingsplanen fra 1995. Det så underligt ud, at man ville hænge ledningerne op i 42 meter høje master, når det kun drejede sig om elspændinger på 150 kV, og det bestyrkede min mistanke om en skjult dagsorden med salg af el til udlandet.

2. Arealreservationen til udvidelsen af en transformerstation var ligeledes i strid med loven fra 1995. Det så underligt ud, at der skulle bruges 4 hektar jord til transformerstationen, for det svarede ligeledes til en 400 kV station.

3. Gældende miljøregler var overtrådt, idet luftledningerne skulle gå tværs igennem 4 markante ådale. Det er vanvittigt, at man i Danmark bruger mange penge på naturgenopretning, taler om at bevare ådalene og giver tilskud til oprettelse af nye vandhuller samtidig med, at den nye vedtagne luftledning ødelagde de samme værdier.

4. Der forelå intet dokumenteret behov for, at så meget el-overførsel til Grenaa var nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden. Mine beregninger viste, at der i de godkendte ledninger var en effektoverførsel på 700 MVA i jordkablerne, og 500 MVA i luftledningerne, men Grenaas aktuelle behov var hverken 700 eller 500 MVA , men sølle 33 MVA!

5. Projektet var grundlovsstridigt. Der kan ikke eksproprieres jord til eksport/transit. Folketingets miljø- og planlægningsudvalg stillede den 2. juni 1998 følgende spørgsmål ( nr. 126) til miljøminister Svend Auken: “Kan et distributionsselskab ekspropriere til nye linjeføringer uden at kunne dokumentere et reelt behov?” Svaret fra Svend Auken var et NEJ! Og han tilføjede, at kun hvor almenvellet kræver det, kan der tillades ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution.

6. Der forelå intet tilbud fra en eneste kabelleverandør til projektet, der kunne bekræfte Midtjyske Nets påstand om, at jordkabler på 150 kVs niveau var uacceptable dyre. Kabellægningen mellem Grenaa og Mesballe var anslået at ville koste 290 mio. kr. i 1998. Året efter skred prisen til 160 mio. kr., men det gennemførte kabellagte projekt kom til at koste sølle 65 mio. kr. mod de ca. 100 mio. kr., som masterne var budgetteret til!

På et møde den 25. nov. 1998 på Amtsgården kunne jeg med henvisning til fejlagtig sagsbehandling presse amtsborgmesteren til at gøre sin indflydelse gældende, og han lovede mig, at han personligt over for miljøminister Sv. Auken ville kræve projektet ændret.

Jeg har undervejs i sagsforløbet oplevet et totalt lukket land, når det gjaldt om at få de aktuelle priser på jordkablerne. Heller ikke henvendelse til danske og tyske kabelproducenter bar frugt, og ombudsmanden blev draget ind i sagen og bedt om at undersøge, om der eksisterede en eller anden form for sammenspisthed blandt kabel-producenterne og el-selskabet, siden vi ikke kunne få oplyst disse kabelpriser.

En embedsmand i Århus Amt, som jeg godt kan oplyse navnet på, manipulerede bl.a. med oplysningerne fra miljøminister Sv. Auken og Energistyrelsen, så Teknik- og Miljøudvalget havde svært ved at træffe en fair beslutning.

Under hele sagsforløbet har jeg måttet sætte mig ind i de meget komplicerede sager som højspænding er, og jeg har rendt amtet, kommunen, folketinget, ombudsmanden, universitetet og andre på dørene med utallige spørgsmål.

Jeg kunne tale i timevis om sagsforløbet, men vil kun nævne, at det hele endte med, at kablerne blev lagt i jorden. Desværre har man ikke haft helt den samme succes andre steder i landet, men jeg tror alligevel, der er skudt en breche i myndighedernes blinde tiltro til elselskabernes lukkede og selvsikre argumentationsform.

Hvis man som græsrødder skal vinde en sag, så skal det være en god sag - man skal have dokumentationen i orden, og så skal man være afsindig stædig. Nu viste det sig, at jeg havde evnet at sætte mig ind i sagen, og jeg var dermed også forpligtet til at kæmpe kampen.

Desuden har de berørte lodsejere og naboer været til stor hjælp med moralsk støtte og hjælp til underskriftsindsamling, læserbreve, deltagelse i møder og mange andre ting.

Årets landsbytosse gjorde det, som ingen troede var muligt, og det var vel ikke så tosset endda.

Tak for udnævnelsen.

Sigrid Bluhme
Skindbjergvej 45
8500 Grenaa
Tlf. 8638 7473
Jels Vandrehjem
Vis mindre